Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Søren Kierkegaard og Kristendommen - A. Personligt Gennembrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
først, nu i mit 34. Aar har jeg maaske lært saa megen
Afdøethed fra Verden, at der for mig kan være Tale om
at finde hele mit Liv og hele min Salighed i Troen paa
Syndernes Forladelse«. (Efterladte Papirer. 1848. p. 61 f.
388.)
Hvad han flere Gange havde ladet sine Pseudonymer
udvikle, om Forskellen mellem Resignation og kristelig
Tro (se f. Ex. »Gentagelsen« og Skildringen af Forskellen
mellem »Religiøsiteten A« og »Religiøsiteten B« i
»Uvidenskabelig Efterskrift«), det kunde han først nu genfinde
og genkende i sit eget personlige Liv, som indre, virkelig
Erfaring. Hvor træder ikke her Mandens store Ærlighed
over for sig selv slaaende frem! Og livor stor en Evne
har han ikke havt til i Fantasiens og Retlexionens Form
at udvikle Standpunkter og Livsanskuelser i fuld,
konkret Belysning, uden dog at bukke under for Fristelsen
til at forvexle hvad lian paa den Maade kunde konstruere
med personlig Erfaring! Han er i Sandhed en kritisk
Filosof, livis det Kritiske først og fremmest bestaar i en
skarp Sondring mellem hvad der er Hypotese og
Spekulation, og hvad der er given Virkelighed. Neppe har
Nogen været hans Lige i saadan Kritik inden for den
subjektive Verden, som var lians Verden. Og hvor
for-staar man ikke hans Program: at finde Vanskeligheder.
Ti hvad saa Mange mene let og frejdigt at naa, de
sim-pleste kristelige Bestemmelser, det krævedes der for hans
Vedkommende lang Udvikling og anstrengende Arbejde
for at naa til. Han kunde med Rette sige, at det var
Redelighed, han vilde. Han krævede den af sig selv, før
han krævede den af Andre.
2. Det kunde nu synes, som om hans offentlige
Virksomhed kunde afsluttes, og han kunde trække sig
tilbage til en Præstegaard paa Landet. Hans økonomiske
Forhold maatte ogsaa opfordre ham til at opnaa en lønnet
Høffding: Søren Kierkegaard. q
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
