- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
133

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Søren Kierkegaard og Kristendommen - A. Personligt Gennembrud

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alle Konsekventserne? Hvor vidt hans Overvejelser i
denne Henseende ere gaaede, kan ses af, at han endog
har tænkt sig, at han kunde komme til at lide
Sandhedsvidners sædvanlige Lod, at blive ihjelslagen af Pøbelen
under hemmelig Medvirken af de Fornemmes Misundelse!
(Efterladte Papirer. 1849. p. 161 f.) Han undersøgte saa
i en egen Afhandling (den første af »Tvende etisk-religiøse
Afhandlinger. Af H. H.«), om et Menneske har Lov til
at lade andre Mennesker ilijelslaa ham for Sandhedens
Skyld, og kom til det Resultat, at Sligt kunde kun
Gudmennesket og Apostelen have Ret til; et sædvanligt
Menneske maatte ikke drive Sagen ud i denne Spidse.
Senere betragtede han den hele Tanke for sit eget
Vedkommende som Hypokondri. Men den viser, livor stærk
Bølgegangen i hans Sind har været i disse Aar. Især
er Dagbogen fra 1849 overordentligt interessant i denne
Henseende. Snart skammer han sig selv ud for sin
Svaghed, at han ikke vil vove det Yderste, snart for sin
Stolthed eller for sin Hypokondri, at han mener at være
stedt i den yderste Prøvelse. Det var den sidste
Opfattelse, der vandt Overhaand. Vel opgav han at søge
kirkelig Ansættelse (efter at han dog havde søgt, Samtale
med Ministeren og Biskoppen — uden at træffe dem
hjemme). Men han udgav de nævnte Skrifter pseudonymt,
idet han denne Gang valgte et Navn (Anticlimacus), der
skulde udtrykke, at her fremstilledes en Opfattelse af det
Kristelige, der var højere end den, han personligt kunde
hæfte for, lige som hans tidligere Hovedpseudonym
(Johannes Climacus) havde betegnet et Standpunkt, der endnu
ikke naaede det, han selv vedkendte sig. »I
Modsætning til Climacus, der sagde sig selv ikke at være
Kristen, er Anticlimacus den modsatte Yderlighed: at være
Kristen i overordentlig Grad — blot jeg selv driver det
til at være ganske enfoldigt en Kristen«. (Efterladte Pa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free