- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
155

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den levede i store Syner, i stor og levende Forventning
og fik derved Kraft og Mod til Opofrelser og
Anstrengelser, der senere lien, naar de skulde eftergores under
helt andre Forudsætninger, fik den spiritualistiske Askeses
Karakter. Den oprindelige Kristendom er ingenlunde
spiritualistisk. Spiritualismens Tid kom først, da
Forventningen var liørt op, eller dog beroliget.

De, som kunne gaa ind paa den Opfattelse, jeg her
har gjort gældende, ville kunne være enige med
Kierkegaard i lians Sætning, at det nye Testamentes
Kristendom ikke er til; men de ville ikke forklare den paa
samme Maade som han. De ville se, at den ændrede
Stilling til Kristendommen simpelt hen skyldes det Faktum,
at en lang historisk Udvikling har fundet Sted. Naar
man nu ikke antager, at Menneskeslægtens Idealer én
Gang for alle kunne foreskrives den, — hvad der især
er umuligt, naar saa afgørende Forudsætninger som den
nys omtalte kunne ændres fuldstændigt — saa kommer
man til den Overbevisning, — ikke, at Kristendommens
Tid er forhi, ti det vil den i en vis Forstand aldrig blive,
— men at Kristendommens Betydning lige som enhver
stor Aandsbevægelses Betydning er den, under visse
bestemte historiske Vilkaar at liave vakt Følelser og Ideer,
der vel ikke uforandrede kunne holde sig, naar Yilkaarene
blive andre, men dog kunne indgaa med som væsentlige
Elementer i den ideale Verden, Menneskeheden aldrig

er det Afgørende, ellers har vi Æstetik11. Om den evige
Salighed vil lian derfor ikke sige Andet end, at den er det Gode, der
naas ved at vove Alt. (Uvidensk. Efterskr. p. 326. 328.) Det
nye Testamente har ikke denne Betænkelighed. Den begejstrede
Forventning om Maalets Herlighed og Fylde er her netop ogsaa
Betingelsen for, at man kommer trem paa Vejen. Se især
-Johannes’ Aabenbaring, som i sin fyldige Skildring af rMaalet“
kun i Grad, ikke i Art skiller sig fra hvad der i de andre
nytestamentlige Skrifter ligger til Grund som Forudsætning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free