- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
156

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kan undvære. Kristendommen har gjort Kærlighedens,
Inderlighedens og Renhedens Idealer gældende med en
Følelseskraft, som det ikke er sket før eller siden. Den
har, om ikke fra først af vakt, saa dog skærpet Følelsen
for de Lidende og Svage og hævdet de ydre Forskelles
Ugyldighed over for det fælles Menneskelige (skønt her
den konfessionelle Forskel tidligt hæmmede). Disse
Elementer tager Slægten med paa sin Vej fremad. En ædel
Livstype gaar ikke tabt, selv om Betingelserne for dens
fuldelige Virkeliggørelse falde bort. Den fortsættes som
Element i det fortsatte Liv, der stedse søger nye Former.

Den humane Livsanskuelse staar over for
Kristendommen som den staar over for Græciteten. Den græske
Mandighed, Tankeklarhed og Harmoni kunne vi lige saa
lidt undvære som den Kærlighed og Inderlighed, der var
det Største og vil være det Blivende i Kristendommen.
Af den menneskelige Aand have disse Idealer og
Egenskaber udviklet sig under bestemte historiske Betingelser;
og den samme Menneskeaand tager dem med sig paa sin
fortsatte Vandring, for saa vidt de kunne frigøres fra
deres oprindelige Forudsætninger og sammenarbejdes med
de nye Egenskaber og Forbilleder, som de nye
Livsvil-kaar gøre nødvendige. Vi tage det Gode, hvor vi kunne
finde det. (Om de græske og de kristelige Elementer i
den humane Etik: se min Etik p. 117—119, og om
Kristendommens etiske Betydning i det Hele se Kap.
XXXII og XXXIV.)

3. Denne Livets fortsatte Udvikling, og dets Ret
og Evne til under de nye Forhold at forme nye Idealer,
negtede Kierkegaard paa det Bestemteste. Et helt
Arsenal af Haansord havde han til Eede over for en saadan
Betragtningsmaade, der for ham blev Et med at rette sin
Overbevisning om det Højeste »efter som Tiden,
Publikum, Profiten kræver«; Ingen formaar som han at kari-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free