Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved en Oplevelse. — Kierkegaard saa selv tilsidst Ulykken
i Dogmerne; det var ved deres Hjælp, man havde skudt
Forbilledet til Side. (Øjeblikket Nr. 5. p. 9.)
Samtidig for Alvor kan man kun være med det, der
ikke er afsluttet, og livis Resultat ikke foreligger
garanteret. Og det gælder kun om selve det virkelige
Menneskeliv med dets Formaal og Opgaver, dets Kamp, dets
Lyst og dets Smerte. Kierkegaards Lære om Paradoxet
indeholder den store Sandhed, som ogsaa — eller: netop
— den humane Livsanskuelse fuldt ud har Brug for, at
det Store og Betydningsfulde saa ofte udvikler sig under
ringe og uanselige Omgivelser. Dets Spirer ere ofte
vanskelige at opdage og lette at misforstaa, Det gælder
da om et aabent Øje og en fast Tro paa Værdien af det,
der maaske langsomt og sent vil kunne arbejde sig frem
til Anerkendelse. Dommen over os beror især paa vort
Forhold til de ideale Kræfter, der have ligget i Svøbet
eller kæmpet for at kunne udfolde sig i vor Tid. En
dogmatisk Rettesnor kan ikke gives; Idealet kan ikke
dannes én Gang for alle; det maa forme sig paa ny,
antage nye Skikkelser, og stiller saa sine Krav til os
under enhver af disse Skikkelser.
Saaledes omtrent maa Kierkegaards Lære 0111
Paradoxet og 0111 Samtidighedsforholdet lægges til Rette, naar
den skal have blivende og almindelig Betydning. Saa
skarpt han som Tænker og Etiker traadte op mod
Dogmernes skadelige Virkninger, saa brod lian dog ikke med
Dogmerne; sin ædle Vin kom han paa de gamle
Læderflasker. Skal Vinen bevares, maa den hældes i nye Kar.
4. Ørkesløst vilde det være at gruble over,
hvorledes Søren Kierkegaard vilde have stillet sig, dersom
hans Liv var blevet fortsat. Hans Sympati med
Katolicismen paa den ene Side, hans Anerkendelse af frie
Forskeres (Feuerbachs) Opfattelse af Kristendommen paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
