Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke erklærer sig for Forfatter, men kun for Udgiver. Det
er et gammelt Novellist-Kneb, som jeg ikke skulde have videre
at indvende imod, naar det ikke bidrog til at gjøre min
Stilling saa forviklet, idet den ene Forfatter kommer til at
ligge inden i den anden som Æsker i et chinesisk Æskespil.
Til nærmere at udvikle, hvad der bestyrker mig i min Mening,
er her ikke Stedet; kun vil jeg bemærke, at den Stemning,
der hersker i A.s Fortale, paa ett Maade røber Digteren.
Det er virkelig, som om A selv var bleven bange for sit
Digt, der som en urolig Drøm vedblev at ængste ham, ogsaa
medens den fortaltes. Var det en virkelig Begivenhed, i
hvilken han var bleven Medvider, saa forekommer det mig
besynderligt, at Fortalen intet Præg bærer af A.s Glæde
over at see den Idee realiseret, der oftere har foresvævet
ham. Ideen til Forføreren findes antydet saavel i den Opsats
om det Umiddelbar-Erotiske, som i Skyggeridsene, at nemlig
Analogien til Don Juan maa veere en reflecteret
Forfører, der ligger i det Interessantes Kategori, hvor derfor
ikke bliver Spørgsmaal om, hvor Mange han forfører, men
om, hvorledes. Til en saadan Glæde finder jeg intet Spor i
Fortalen, men vel, som bemærket, en Bæven, en vis Horreur,
der vel har sin Grund i hans digteriske Forhold til denne
Idee. Og det forundrer mig ikke, at det er gaaet A saaledes;
thi ogsaa jeg, der slet Intet har med denne Fortælling at
gjøre, ja selv ved to Rækker er fjernet fra den oprindelige
Forfatter, ogsaa jeg er stundom bleven ganske underlig
tilmode, naar jeg i Nattens Stilhed har syslet med disse
Papirer. Det var mig, som gik Forføreren liig en Skygge
over mit Gulv, som kastede han sit Øie i Papirerne, som
fæstede han sit dæmoniske Blik paa mig, og sagde: „naa, I
vil udgive mine Papirer! Det er ellers uforsvarligt af Eder;
I jager jo en Angst i de kjære Pigebørn. Dog, det forstaaer
sig, til Vederlag gjør I mig og mine Lige uskadelige. Der
tager I feil; thi jeg forandrer blot Methoden, saa er mine
Vilkaar end fordeelagtigere. Hvilken Tilstrømmen af
Smaa-Piger, der løbe En lige lukt i Armene, naar de høre det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
