- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
xix

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Der stod nu da blot tilbage at give disse Papirer en
Titel. Jeg kunde kalde dem Papirer, efterladte Papirer,
fundne Papirer, bortkomne Papirer o. s. v.; som bekjendt
findes der en Mangfoldighed af Varianter, men ingen af
disse Titler vilde tilfredsstille mig. Jeg har derfor i at
bestemme Titlen tilladt mig en Frihed, et Bedrag, for hvilket
jeg skal stræbe at gjøre Regnskab. Under den idelige
Beskjeftigelse med disse Papirer gik der et Lys op for mig, at
man kunde afvinde dem en ny Side ved at betragte dem som
tilhørende eet Menneske. Jeg veed meget vel, Alt hvad der
lader sig indvende mod denne Betragtning, at den er
uhistorisk, at den er usandsynlig, da det er urimeligt, at eet
Menneske skulde være Forfatter til begge Dele, og det uagtet
Læseren let kunde fristes til det Ordspil, at har man sagt A,
maa man ogsaa sige B. Imidlertid har jeg dog ikke kunnet
opgive den. Det var da et Menneske, der i sit Liv havde
gjennemgaaet begge Bevægelser eller overveiet begge
Bevægelser. A.s Papirer indeholde nemlig en Mangfoldighed af
Tilløb til en æsthetisk Livs-Anskuelse. En sammenhængende
æsthetisk Livs-Anskuelse lader sig vel neppe foredrage. B.s
Papirer indeholde en ethisk Livs-Anskuelse. Idet jeg lod min
Sjæl paavirkes af denne Tanke, blev det klart for mig, at
jeg kunde lade denne lede mig i at bestemme Titelen. Den
Titel, jeg har valgt, udtrykker netop dette. Hvad Læseren
kan tabe ved denne Titel, kan ikke være Stort; thi under
Læsningen kan han jo meget godt glemme Titlen. Naar han
da har læst Bogen, da kan han maaskee tænke paa Titlen.
Denne vil da frigjore ham fra ethvert endeligt Spørgsmaal,
om A nu virkelig blev overbeviist og angrede, om B seirede,
eller om det maaskee endte med, at B gik over til A.s
Mening. I denne Henseende have disse Papirer nemlig
ingen Ende. Finder man dette ikke at være i sin Orden, saa
kan man ikke være berettiget til at sige, at det er en Feil,
thi man maatte kalde det en Ulykke. Jeg for mit
Vedkommende anseer det for en Lykke. Man træffer stundom
paa Noveller, i hvilke der ved bestemte Personer foredrages

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free