- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
10

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Διαψαλματα

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Min Betragtning af Livet er aldeles meningsløs. Jeg
antager, at en ond Aand har sat et Par Briller paa min
Næse, hvis ene Glas forstørrer efter en uhyre Maalestok,
hvis andet Glas formindsker efter samme Maalestok.

*     *
*



Tvivleren er en Μεμαστίγομενος; han holder sig som
en Top i kortere eller længere Tid paa Spidsen i Forhold
til Pidskeslagene, staae kan han ikke, ligesaa lidet som Toppen.

*     *
*



Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det
allerlatterligste at have travlt i Verden, at være en Mand,
der er rask til sin Mad og rask til sin Gjerning. Naar jeg
derfor seer en Flue i det afgjørende Øieblik sætte sig paa
en saadan Forretningsmands Næse, eller han bliver
overstænket af en Vogn, der i endnu større Hast kjører ham forbi,
eller Knippelsbro gaaer op, eller der falder en Tagsteen
ned og slaaer ham ihjel, da leer jeg af Hjertens Grund.
Og hvo kunde vel bare sig for at lee? Hvad udrette de
vel, disse travle Hastværkere? Gaaer det dem ikke som det
gik hiin Kone, der i Befippelse over, at der var Ildløs i
Huset, reddede Ildtangen? Hvad Mere redde de vel ud af
Livets store Ildebrand?

*     *
*



Jeg mangler overhovedet Taalmodighed til at leve.
Jeg kan ikke see Græsset groe, men naar jeg ikke kan det,
saa gider jeg slet ikke seet derpaa. Mine Anskuelser ere
flygtige Betragtninger af en „fahrender Scholastiker“, der i
største Hast styrter gjennem Livet. Man siger, vor Herre
mætter Maven før Øinene; det kan jeg ikke mærke: mine
Øine ere mætte og kjede af Alt, og dog hungrer jeg.

*     *
*



Man spørge mig om hvad man vil, kun spørge man mig
ikke om Grunde. Det tilgives en ung Pige, at hun ikke kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free