- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
19

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Διαψαλματα

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selv: 7 og 6 er 14, saa har jeg et Billede af Evigheden. —
Tænker jeg mig en yppig qvindelig Skjønhed i et Harem,
hvilende paa en Sopha i al sin Ynde, uden at bekymre sig
om noget i Verden, saa har jeg atter et Billede paa
Evigheden.

*     *
*



Det, Philosopherne tale om Virkeligheden, er ofte ligesaa
skuffende, som naar man hos en Marchandiser læser paa et
Skilt: Her rulles. Vilde man komme med sit Tøi for at
faae det rullet, saa var man narret; thi Skiltet er blot
tilsalgs.

*     *
*



For mig er intet farligere end at erindre. Har jeg først
erindret et Livsforhold, saa er Forholdet selv ophørt. Man
siger, at Adskillelse hjælper til at opfriske Kjærlighed. Det
er ganske sandt, men den opfrisker den paa en reen poetisk
Maade. At leve i Erindringen er det fuldendteste Liv, der
lader sig tænke, Erindringen mætter rigeligere end al
Virkelighed, og den har en Tryghed, som ingen Virkelighed eier.
Et erindret Livsforhold er allerede gaaet ind i Evigheden
og har ingen timelig Interesse mere.

*     *
*



Skulde noget Menneske føre en Dagbog, saa skulde det
være mig, og for at komme min Hukommelse lidt til Hjælp.
Efter en Tids Forløb hænder det mig ofte, at jeg aldeles
har glemt, hvilke Grunde der bevægede mig til dette eller hiint,
og det ikke blot Smaating betræffende, men de meest
afgjørende Skridt. Falder Grunden mig da ind, saa kan den
stundom være saa besynderlig, at jeg ikke selv vil troe, at
det var Grunden. Denne Tvivl vilde da bortfjernes, hvis
jeg havde noget Skrevet at holde mig til. En Grund er
overhovedet en besynderlig Ting; seer jeg paa den med hele
min Lidenskab, saa voxer den op til en uhyre Nødvendighed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free