- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
26

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Διαψαλματα

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sidder jeg ganske stille; gjør jeg en Bevægelse, saa er det et
uhyre Spring til Forfærdelse for alle dem, til hvem jeg ved
Slægtskabs og Venskabs ømme Baand er knyttet.

*     *
*


Enten — Eller.
Et exstatisk Foredrag.



Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil
ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil
fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter
Dig, Du fortryder begge Dele. Lee ad Verdens Daarskaber,
Du vil fortryde det; græd over dem, Du vil ogsaa fortryde
det; lee ad Verdens Daarskaber eller græd over dem, Du vil
fortryde begge Dele; enten Du leer ad Verdens Daarskaber,
eller Du græder over dem, Du fortryder begge Dele. Tro
en Pige, Du vil fortryde det; tro hende ikke, Du vil ogsaa
fortryde det; tro en Pige eller tro hende ikke, Du vil
fortryde begge Dele; enten Du troer en Pige eller Du ikke
troer hende, Du vil fortryde begge Dele. Hæng Dig, Du
vil fortryde det; hæng Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det;
hæng Dig eller hæng Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele;
enten Du hænger Dig, eller Du ikke hænger Dig, Du vil
fortryde begge Dele. Dette, mine Herrer, er Indbegrebet af
al Leve-Viisdom. Det er ikke blot i enkelte Øieblikke at jeg,
som Spinoza siger, betragter Alt æterno modo, men jeg
er bestandig æterno modo. Dette troer Mange at de
ogsaa ere, naar de efter at have gjort det Ene eller det Andet
forene eller mediere disse Modsætninger. Dog dette er en
Misforstand; thi den sande Evighed ligger ikke bag ved
enten — eller, men foran. Deres Evighed vil derfor ogsaa
være en smertelig Tids-Succession, da de vil have den
dobbelte Fortrydelse at tære paa. Min Viisdom er da let at
fatte; thi jeg har kun een Grundsætning, som jeg end ikke gaaer
ud fra. Man maa skjelne mellem den efterfølgende Dialektik
i enten — eller og den her antydede evige. Naar jeg saaledes
her siger, at jeg ikke gaaer ud fra min Grundsætning, saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free