Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 1. Διαψαλματα
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lille Kiste, taget mig selv under Armen, baaret mig en
Søndag Formiddag ud til Graven, selv kastet Jord paa, halv
høit sagt et Par kun for ham selv forstaaelige Ord. Kun den
lykkelige Oldtid kunde det falde ind, at lade de smaa Børn
græde i Elysium, fordi de vare døde saa tidligt.
* *
*
Aldrig har jeg været glad; og dog har det altid seet
ud som om Glæden var i mit Følgeskab, som om Glædens
lette Genier dandsede omkring mig, usynlige for Andre, men
ikke for mig, hvis Øie straalede af Fryd. Naar jeg da gaaer
Menneskene forbi saa lykkelig og glad som en Gud, og de
misunde mig min Lykke, da leer jeg; thi jeg foragter
Menneskene, og jeg hævner mig. Aldrig har jeg ønsket at gjøre
noget Menneske Uret, men altid givet det Udseende af, at ethvert
Menneske, der kom i min Nærhed, blev krænket og forurettet.
Naar jeg da hører Andre rose for deres Trofasthed, deres
Retskaffenhed, da leer jeg; thi jeg foragter Menneskene, og
jeg hævner mig. Aldrig har mit Hjerte været forhærdet
mod noget Menneske, men altid, netop naar jeg var meest
bevæget, har jeg givet det Udseende af, at mit Hjerte var
lukket og fremmedt for enhver Følelse. Naar jeg da hører
Andre berømme for deres gode Hjerte, seer dem elskede for
deres dybe rige Følelse, da leer jeg; thi jeg foragter
Menneskene og hævner mig. Naar jeg seer mig selv forbandet,
afskyet, hadet for min Kulde og Hjerteløshed: da leer jeg, da
mættes min Vrede. Dersom nemlig de gode Mennesker kunde
bringe mig til virkelig at have Uret, til virkelig at gjøre Uret —
ja, da havde jeg tabt.
* *
*
Det er min Ulykke; ved Siden af mig gaaer altid en
Morderengel, og det er ikke de Udvalgtes Dør jeg besprænger
med Blod til Tegn paa, at han skal gaae den forbi, nei det
er deres Dør han netop træder ind ad — thi først
Erindringens Kjærlighed er lykkelig.
* *
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0062.html
