Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - Intetsigende Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
meest; skjondt man ellers hadede Paradoxer, frygtede man
dog ikke for det Paradox, at det Mindste egentlig var Kun-
sten. Det Usande ligger i, at man eensidig udhævede den
« formelle Virksomhed. En saadan Æsthetik kunde derfor kun
holde sig en bestemt Tid, saa længe man nemlig ikke blev
opmærksom paa, at Tiden spottede den og dens clasfifke
Værker. Paa Æstljetikens Gebeet var denne Anskuelse en
Form as den Radikalisme, der paa en tilsvarende Maade har
yttret sig paa saa mange Gebeter, den var en Yttring af det
toileslose Subject i dets ligesaa toileslofe Jndholdsloshed.
Denne Stræben som saa mange andre fandt imidlertid sin
Betvinger i Hegel. Det er overhovedet en sorgelig Snildhed
med Hensyn til den hegelste Philosophi, at den ingenlunde
har faaet den Betydning hverken for en forgangen eller en
nærværende Tid, som den vilde have faaet, hvis den for-
gangne ikke havde havt saa travlt med at skrætnme Folk ind
i den, men derimod lidt mere præsentisk Ro i at tilegne sig
den, den nærværende ikke været saa utrcettelig virksom for at
jage Folk ud over den. Hegel indsatte igjen Stoffet, Jdeen
i dens Rettigheder, og for-drev derved disse flygtige elassifke
Værker, disse lette Væsener, Tusmørke-Sværmere fra Classi-
citetens Hvælvinger. Det kan ingenlunde være vor Hensigt
at frakjende disse Værker det dem tilkommende Værd, men
det gjelder om at vaage over, at ikke her som saa mange
andre Steder Sproget forvirres, Begreberne enerveres. En
vis Evighed kan man gjerne tillægge dem, og dette er det
Fortjeuftfulde ved dem; men denne Evighed er dog egentlig
blot det evige Øieblik som enhver sand kunftnerisk Frem-
bringelse har. ikke den fyldige Evighed midt i Tidernes vex-·
lende Omskiftelser. Det, hine Frembringelser manglede, ’ var
Ideer, og jo mere fuldendte de vare i formel Henseende,
desto hurtigere foi—b1·ændte de i dem selv, jo mere den tech-
niske Færdighed udvikledes til den hoiefte Grad af Virtuositet,
desto flygtigere blev denne, og havde ikke Mod og Kraft
eller Holdning til at modstaae Tidens Pust, idet den for-
nemmere og fornemmere bestandig gjorde storre Fordring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
