- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
107

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - 2. Andre Bearbeidelser af Don Juan, betragtede i Forhold til den musikaliske Opfattelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

107

til den anden Tjener-Arie i Operaen. Replikken fremkalder
slet ingen Virkning uden comisk, og her har atter Heibergs
Opfattelse det Fortrin, at det Comiske er mere ublandet end
hos Moliere. Denne gjør derimod et Forsøg paa at lade
os ahne hans Magt, men Virkningen udebliver, kun Musikken
kan forene det, fordi den paa samme Tid beskriver Don
Juans Adfærd, bringer os til at høre Forførelsens Magt,
paa samme Tid som Liften rulles op for os.

Hos Moliere kommer Støtten i sidste Act for at hente
Don Juan. Om Digteren nu end har søgt at motivere
Støttens Fremtræden ved at lade et Varsel gaae iforveien,
faa bliver dog denne Steen altid en dramatisk Anstodssteen.
Er Don Juan idealt opfattet som Kraft, som Lidenskab, saa
maa Himlen selv sætte sig i Bevægelse. Er dette ikke Til-
fælde, saa bliver det altid betænkeligt at bruge saa stærke
Midler. Commandanten behøver i Sandhed ikke at uleilige
sig, da det jo ligger langt nærmere at Hr. Paaske lader
Don Juan sætte i Slutteriet. Dette vilde være ganske i
den moderne Comedies Aand, der ikke behøver saa store
Magter for at knuse, netop fordi de bevægende Magter selv
ikke ere saa grandiofe. Det vilde ganske ligne den at lade
Don Juan lære Virkelighedens trivielle Skranker at kjende.
J·Operaen er det ganske rigtigt, at Commandanten kommer
igjen, men hans Optræden har da ogsaa ideal Sandhed.
Musikken gjør strax Commandanten til noget Mere end et
enkelt Individ, hans Stemme ndvides til en Aands Stemme.
Som derfor Don Juan i Operaen er opfattet med æsthe-
tisk Alvor, saaledes er Commandanten det ogsaa. Hos
Moliere kommer han med ethisk Gravitet og Tyngde, der
næsten gjør ham latterlig; i Operan kommer han med æsthe-
tisk Lethed, metaphysisk Sandhed. Jngen Magt i Stykket,
ingen Magt i Verden har formaaet at tvinge Don Juan,
kun en Aand, et Gjenfærd formaaer det. Naar man vil for-
staae dette rigtigt, saa vil dette atter belyse Opfattelsen af
Don Juan. En Aand, et Gjenfærd er Reproductiou, dette
er den-Hemmelighed, der ligger i at komme igjen, men Don

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free