- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
108

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - 2. Andre Bearbeidelser af Don Juan, betragtede i Forhold til den musikaliske Opfattelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

Juan kan Alt, kan modstaae Alt undtagen Reproductionen
af Livet, netop fordi han er umiddelbart sandseligt Liv, hvis
Negation Aanden er.

Saaledes som Sganarel opfattes af Moliere bliver
han en uforklarlig Person, hvis Charakteerbliver i hoi Grad
forvirret. Det, der her virker forstyrrende, er igjen, at
Moliere har bevaret Noget af det Traditionelle. Som
Don Juan overhovedet er en Magt, saa viser dette sig
ogsaa i hans Forhold til Leporello. Denne foler sig dra-
gen hen til ham, overvældet af ham, synker ind i ham, og
bliver et blot Organ for hans Herres Villie. Denne dunkle,
uigjennemsigtige Sympathi gjør netop Leporello til en
musikalsk Person, og man finder det ganske i sin Orden, at
han ikke formaaer at løsrive sig fra Don Juan. Med
Sganarel er det en anden Sag. Hos Moliere er Don
Juan et enkelt Jndivid, og Sganarel træder altsaa iFor-
hold til ham som til et Individ. Feiler nu Sganarel sig
uopløselig knyttet til ham, saa er det ikke mere end et billigt
æsthetisk Krav at fordre oplyst, hvorledes dette lader sig
forklare. Det nytter Intet, at Moliere lader ham sige, at
han ikke kan løsrive sig fra ham, dertil seer nemlig Læser-en
eller Tilskueren ingen fornuftig Grund, og om en fornuftig
Grund er her netop Sporgsmaal. Den Ustadighed, der er
i Leporello, er vel motiveret i Operaen, fordi han i For-
hold til Don Juan er nærmere ved at være individuel
Bevidsthed, og det Don Juanske Liv derfor reflekterer sig
forskjelligt i ham, uden at han dog egentlig er i Stand til
at gjennemtrænge det, Hos Moliere er Sganarel ogsaa
snart værre, snart bedre end Don Juan, men ubegribeligt
bliver det, at han ikke forlader ham, da han end ikke faaer
sin Lon. Skal man da i Sganarel tænke sig en Eenhed,
der svarer til den sympathetiske musikalske Dunkelhed, Lepo-
rello har i Operan, saa bliver der ikke Andet for end at
lade denne være en partiel Fjollet·hed. Man seer da atter
her et Exempel paa, hvorledes det Musikalske maa frem, for
at Don Juan kan opfattes i sin sande Idealitet. Feilen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free