Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - 3. Operaens indre musikaliske Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
har forsøgt at gjøre det. Om denne Forforer siges der nu
en Mængde i og for sig sande Ting; men da almindelige
Forestillinger her meget for meget faae Lov at raade, bliver
en saadan Forfører let saa reflekteret, at han ophører at
være absolut musikalsk. Han gjennemgaaer Stykket Seene
for Scene, hans Referat er frisk gjennemsyret af hans Indi-
vidualitet, paa enkelte Steder maaskee lidt for meget. Naar
dette er skeet, da følger ofte sympathetiske Udgydelser over-
hvor skjønt og riigt og mangfoldigt Mozart har udtrykt
Alt dette. Men denne lyriske Glæde over Mozarts Musik
er for lidt, og hvor godt den end klæder Manden, og hvor
skjønt den end veed at udtrykke sig, Mozarts Don Juan
bliver ved denne Opfattelse ikke anerkjendt i sin absolute
Gyldighed. Til denne Anerkjendelse er det, at jeg stræber
hen, fordi denne Anerkjendelse er identisk med den rette
Indsigt i, hvad der udgjør denne Undersøgelses Gjenstand.
Det er derfor ikke min Hensigt at gjøre den hele Opera til
Gjenstand for Betragtningen, men vel Operan i dens Heel-
hed, ikke særskilt at omtale dens enkelte Dele, men saavidt
muligt i Betragtningen at ineorporere dem, ikke at see dem
ud af Forbindelsen med det Hele, men ind i denne. »
J et Drama samler ganske naturligt Hovedinteressen sig
om hvad man kalder Helten i Stykket; de øvrige Personer
indtage i Forhold til ham kun en underordnet og relativ
Betydning. Jo mere imidlertid den indre Reslexion i Dra-
maet trænger igjennem med sin adskillende Magt, desto mere
antage ogsaa Bipersonerne en vis relativ Absoluthed, om jeg
saa tør sige. Dette er ingenlunde en Feil, men tvertimod et
Fortrin, ligesom den Betragtning af Verden, der kun kan
oine de enkelte fremragende Jndivider og disses Betydning
i Verdensudviklingen, men ikke bliver de subalterne vaer, vel
i en vis Forstand staaer høiere, men er lavere end den, der
seer det Mindre med i dets ligesaa store Gyldighed. Dra-
matikeren vil dette kun lykkes for i samme Grad som der
intet Jneommensurabelt bliver tilbage, Jntet as den Stemning-
hvoraf Dramaet fremgaaer, det vil sige, Intet af den Stem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
