- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
116

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - 3. Operaens indre musikaliske Bygning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

den dramatiske Eenhed, der frembyder sig for dette, er aldeles
underordnet og mangelfuld i Sammenligning med den musi-
kalske Eenhed, der høres sammen. Dette har min egen Er-
faring forvisfet mig om. Jeg har siddet nærved, jeg har
fjernet mig mere og mere, jeg har søgt en Afkrog iTheatret,
for ganske at kunne skjule mig i denne Musik. Jo bedre jeg
forstod den eller troede at forstaae den, jo længere kom jeg
bort fra den, ikke af Kulde men af Kjærlighed, thi den vil
forstaaes paa Afstand. Dette har for mit Liv havt noget
besynderlig Gaadefuldt ved sig. Jeg har havt Tider, hvor
jeg havde givet Alt for en Billet, nu behøver jeg end ikke
at give 1 Rbd. for en Billet. Jeg staaer udenfor paa
Gangen, jeg læner mig op til det Skillerum, der udelukker
mig fra Tilskuernes Pladse, da virker den stærkest det er en
Verden for sig selv, afsondret fra mig, jeg kan Jntet see,
men er nær nok til at høre og dog saa uendelig fjern.

Da de i Operan fremtrædende Personer ikke behøve at
være saa gjennemreflekterede, at de som Charakterer blive
gjennemsigtige, følger ogsaa deraf, hvad i det Foregaaende
er blevet ud"hævet, at Situationen ikke fuldkommen kan være
udviklet eller udsprungen, men til en vis Grad bæres af en
Stemning. Det Samme gjelder om Handlingen i en Opera.
Hvad man i strængere Forstand kalder Handling, den med
Bevidsthed om et Formaal foretagne Gjerning, kan ikke finde
sit Udtryk i Musik, men vel hvad man kunde kalde umiddel-
bar Handling Begge Dele er nu Tilfældet i Don Juan.
Handlingen er umiddelbar Handling ; i denne Henseende maa
jeg henvise til det Foregaaende, hvor jeg udviklede, i hvilken
Betydning Don Juan er Forfører. Paa Grund af, at Hand-
lingen er umiddelbar Handling, er det ogsaa ganske i fin
Orden, at Jronien er saa fremherskende i dette Stykke; thi
Jronien er og bliver det umiddelbare Livs Tugtemester.
Saaledes er, for blot at anføre et Exempel, Commandantens
Gjenkomst en uhyre Jroni; thi Don Juan kan beseire enhver
Hindring, men en Gjenganger kan man som bekjendt ikke
slaae ihjel. Situationen er heelt igjennem baaret af Stem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free