Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - 3. Operaens indre musikaliske Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Hiin omtalte Don Juans Centralitet i Operan vil jeg
lidt nærmere belyse ved at betragte de øvrige Personeri
Stykket i Forhold til ham. Ligesom i et Solsystem de mørke
Legemer, der modtage deres Lys fra den centrale Sol, be-
standig kun ere halv lyse, lyse nemlig paa den Side, der
vender mod Solen, saaledes er det Tilfældet med Personerne
i dette Stykke, kun det Livs-Moment, den Side, der
vender mod Don Juan, er belyst, forøvrigt ere de dunkle
og ugjennemsigtige. Dette maa ikke tages i den indskrænkede
Forstand, som om hver af disse Personer var en eller anden
abstract Lidenskab, som om Anna f. Ex. var Had, Zerline
Letsind. Slige Smaglosheder har allermindst hjemme her.
Lidenskaben i den Enkelte er concret, men concret i sig selv,
ikke concret i Personligheden, eller, for at udtrykke mig be-
ftemtere, det Øvrige iPersonligheden er slugt af denne Liden-
skab. Dette er nu absolut rigtigt, fordi det er en Opera, vi
have med at gjøre. Denne Dunkelhed, denne deels sympa-
thetiske, deels autipathetifke hemmelighedsfulde Communication
med Don Juan, gjor dem samtlige musikalske og bevirke, at
den hele Opera samlyder i Don Juan. Den eneste Figur
i Stykket, der synes at gjøre en Undtagelse, er naturligviis
Commandantenz men derfor er det ogsaa saa viselig
indrettet, at han til en vis Grad ligger udenfor eller be-
grændset Stykket; jo mere Commandanten blev trukket frem,
jo mere vilde Operan ophøre at være absolut musikalsk.
Han er derfor bestandig holdt i Baggrunden og saa taaget
som mulig. Commandanten er den kraftfulde Forsætning og
den djærve Eftersætning, mellem hvilken Don Juans Mellem-
sætning ligger, men denne Mellemsætnings rige Indhold er
Operaens Gehalt. Kun to Gange træder Commandauten op.
Forste Gang er det Nat; det er i Baggrunden af Theatret,·
man kan ikke see ham, men hører ham falde for Don Juans
Kaarde. Allerede der er hans Alvor, der kun viser sig desto-
stærkere ved Don Juans parodierende Spot, Noget, Mozart
fortræffeligt har udtrykt i Musikken, allerede der er hans
Alvor for dyb til at tilhøre et Menneske; han er Aand, før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
