Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - 3. Operaens indre musikaliske Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Monolog, om det end derfor blev lige vist, at en saadan Qvasi-
Situation bedre gaaer an i Operan end i Dramaet. Det,
der gjør Situationen musikalsk, er Don Juan, som er
indenfor. Pointet ligger ikke i Leporello, som nærmer sig,
men i Don Juan, som man ikke seer—men som man hører.
Nu kunde man vel indvende: man hører jo ikke Don Juan.
Dertil vilde jeg svare: jo man gjør, thi han gjenlyder iLe-
porello. Jeg skal til den Ende gjøre opmærksom paa de
Overgange (vu01 stak dentro oolla bella), hvor Leporello
aabenbart reproducerer Don Juan. Men selv om dette ikke
var Tilfældet, saa er dog Situationen saaledes lagt an, at
man uvilkaarlig faaer Don Juan med, at man glemmer Leporello,
som staaer udenfor, over Don Juan, som er indenfor. Over-
hovedet har Mozart med ægte Genialitet ladet Leporello
reproducere Don Juan, og derved opnaaet to Ting, den
musikalske Virkning, at man overalt, hvor Leporello er alene,
hører Don Juan, og den parodiske Virkning, at man, naar
Don Juan er med tilstede, hører Leporello repetere ham og
dermed ubevidst parodiere ham. Som Exempel herpaa vil
jeg anføre Slutningen af Ballet.
Spørger man, hvilket Moment der er det mest episke i
Operan, saa er Svaret let og utvivlsomt, det er Leporel-
løs anden Arte, Listen. J det Foregaaende er det allerede
udhævet, ved at sammenligne denne Arie med den tilsvarende
Monolog hos Moliere, hvilken absolut Betydning Musikken
har, at Musikken netop derved, at den lader os høre Don
Juan, høre Variationerne i ham, fremkalder den Virkning,
som Ordet eller Replikken ikke er istand til. Her bliver det
af Vigtighed at fremhæve Situationen og det Musikalske i
den. See vi os nu om paa Skuepladsen, da bestaaer det
sceniske Ensemble af Leporello, leire og den troe
Tjener. Den utroe Elsker er derimod ikke tilstede, han er
nemlig, som Leporello træffende udtrykker sig — »han er
borte.« Det er en Virtuositet, Don Juan er i Besiddelse af,
han er og — saa er han borte, og han bliver (for sig selv
nemlig) ligesaa beleiligt borte som en Jerouimus kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
