Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
hed, thi det har det Ethiske i sig, men det er formildet, og
hvorved, uden netop ved det Samme, der giver det Tragiske
fin. Mildhed, ved Continueerlighed. Men medens det Æsthe-
tiske giver denne Hvile, førend Syndens dybe Modsætning er
gjort gjeldende, saa giver det Religiøse den først, efterat
denne Modsætning er seet i hele sin Forfærdelse. Netop i
det Øieblik-, da Synderen næsten segner under den alminde-
lige Synd, som han har lagt paa sig selv, fordi han følte,
at kun jo mere han blev skyldig, desto mere var der Udsigt
til at frelses, i det samme Rædselens Øieblik viser Trøsten
sig deri, at det er den almene Syndighed, der ogsaa i ham
har gjort sig gjeldende; men denne Trøst er en religiøs
Trøst, og den, som mener ad nogen anden end denne Vei,
f. Ex. ved æsthetisk Forflygtigelse, at naae dertil, han har
taget Trøsten forfængelig og han har den egentlig ikke. I
en vis Forstand er det derfor en meget rigtig Takt af Tiden,
at den vil gjøre Jndividet ansvarligt for Alt; men Ulykken
er, at den ikke gjør det dybt og inderligt nok, og deraf dens
Halvhedz den er felvklog nok til at forsmaae Tragediens
Taarer, men den er ogsaa selvklog nok til at ville undvære
Barmhjertigheden. Og hvad er dog, naar man tager disse
to Ting bort, Menneskelivet, hvad er Menneskeslægten? En-
tcn det Tragiskes Veemod, eller Religionens dybe Sorg og
dybe Glæde Eller er det ikke det Eiendommelige for Alt,
hvad der hidrører fra hiint lykkelige Folk, et Tungsind, en
Veemod, i dets Kunst, i dets Poesi, i dets Liv, i dets
Glæde?
J det Foregaaende har jeg fornemmelig søgt at udhæve
Forskjellen mellem den antike og den moderne Tragedie, for-
saavidt denne bliver tydelig i Forskjellen mellem den tragiske
Helts Skyld. Det er det egentlige Brændpunkt, hvorfra Alt
udstraaler i sin eiendommelige Forskjellighed Er Helten
utvetydig skyldig, faa er Monologen forsvunden, Skjæbnen
forsvunden, saa er Tanken gjennemsigtig i Dialogen, og
Handlingen i Situationen. Det Samme lader sig ogsaa ud-
trykke fra en anden Side med Hensyn til den Stemning nem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
