Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
lig, som Tragedien fremkalder. Ariftoteles fordrer som
bekjendt, at Tragedien skal hos Tilskueren vække Frygt og
Medlidenhed. Jeg erindrer, at Hegel i sin Æsthetik knyt-
ter sig til denne Bemærkning og ved hvert af disse Punkter
anstiller en dobbelt Betragtning, som imidlertid ikke er syn-
derlig udtømmende. Naar Ariftoteles adskiller Frygt og
Medlidenhed, saa kunde man vel med Hensyn til Frygten
nærmest tænke paa den Stemning, der accompagnerer det
Enkelte, ved Medlidenhed paa den Stemning, der er det de-
finitive Indtryk. Denne sidste Stemning er det, jeg nær-
mest har for Øie, fordi den er den til den tragiske Skyld
svarende, og derfor ogsaa har samme Dialektik i sig som hiint
Begreb. Hegel bemærker nu herom, at der gives to Arter
af Medlidenhed, den sædvanlige, der vender sig mod den
endelige Side af Lidelsen, og den fande tragiske Medlidenhed.
Denne Observation er nu ganske rigtig, men for mig af
mindre Betydning, da hiin almindelige Rorelse er en Mis-
forstaaelse, der ligesaa vel kan ramme den antike som den
moderne Tragedie. Sandt og kraftigt er imidlertid, hvad
han tilføier med Hensyn til den sande Medlidenhed: das
wahrhafte Mitleiden ist im Gegentheil die Sympathie mit
der zugleich fittlichen Berechtigung des Leidenden (Vd. 3
Pag. 531). Medens Hegel nu mere betragter Medliden-
heden i Almindelighed og dennes Forskjellighed i Jndividuali-
tets-Forskjelligheden, vil jeg foretrække at udhæve Medliden-
hedens Forskjel i Forhold til den tragiske Skylds Forskjel.
For strax at antyde denne, vil jeg lade det »Lidende«, som
ligger i Ordet: Medlidenhed, klofte sig og tilføie hver især
det Sympathetiske, som ligger i det Ord: med, dog saaledes,
at jeg ikke kommer til at udsige Noget om Tilskuerens Stem-
ning, der kunde tyde paa hans Vilkaarlighed, men paa den
Maade, at jeg, idet jeg udtrykker hans Stemnings Forskjel-
lighed, tillige udtrykker den tragiske Skylds Forskjellighed
J den antike Tragedie er Sorgen dybere, Smerten mindre;
i den moderne er Smerten storre, Sorgen mindre. Sorg
indeholder altid noget mere Substantielt i sig end Smerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
