Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
skal forhindre — kan man sige: jo mere Uskyld, ’ jo dybere
Sorg. Vil man urgere det, saa vil man hæve det Tragiske.
Et Moment af Skyld bliver der altid tilbage, men dette
Moment er egentlig ikke subjectin reflekteretz derfor er«Sor-
gen i den græske Tragedie saa dyb. For at forhindre uti-
dige Conseqventser vil jeg blot bemærke, at man ved alle
Overdrivelser kun bringer det dertil. at man fører Sagen
over ·paa et andet Gebeet. Eenheden nemlig af den absolute
Uskyld og den absolute Skyld er ingen æsthetisk Bestemmelse,
det er en metaphysisk. Det er egentlig Grunden til, at man
altid har undseet sig for at kalde Christi Liv en Tragedie,
fordi man følte, at æsthetiske Bestemmelser ikke udtømme
Sagen. Ogsaa paa en anden Maade viser det sig, at Christi
Liv «er Mere end hvad der lader sig udtømme i æsthetiske
Bestemmelser; derved, at disse neutralisere sig paa dette
Phænomen og stilles i Judifserents. Den tragiske Handling
har altid et Moment af Liden i sig, og den tragiske Liden
et Moment af Handling, det Æsthetiske ligger i Relativi-
teten. Jdentiteten af en absolut Handlen og en absolut
Liden er over det Æsthetiskes Kræfter og tilhører det Meta-
physiske. J Christi Liv er denne Jdentitet, thi hans Liden
er absolut, da den er absolut fri Handlen, og hans Handlen
er absolut Liden, da den er absolut Lydighed. Det Moment
altsaa af Skyld, der bliver tilbage, er ikke subjectivt reflek-
teret, og dette gjør Sorgen dyb. Den tragiske Skyld er
nemlig mere end den blot subjective Skyld, det er Arveskyld;
men Arveskyld er ligesom Arvefynd substantiel Bestemmelse,
og dette Substantielle gjør netop Sorgen dybere. Den altid
beundrede tragiske Trilogi af Sophokles: Oedipus Colo-
neus, Oedipus Reg, og Autigone dreier sig væsentlig om
denne ægte tragiske Interesse. Men Arveskyld indeholder i
sig denne Selvmodsigelse, at være Skyld og dog ikke at være
Skyld. Det Baand, hvorved Judividet bliver skyldigt, er
netop Pieteten, men den Skyld, det derved paadrager sig,
har al mulig æsthetisk Amphiboli. Man kunde her let falde
paa, at det Folk, der maatte have udviklet det dybe Tragiske,
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
