Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
der blev tilbage, istedetfor at det forholder sig omvendt, at
hun ud af min Stemning fødes til større og større Virkelig-
hed. Jeg lægger hende Ordet i Munden, og dog er det mig,
som om jeg misbrugte hendes Fortrolighed; det er mig, som
om hun stod bebreidende bag ved mig, og dog er det om-
vendt, i hendes Hemmelighed bliver hun bestandigt mere og
mere synlig. Hun er min Eiendom, min lovlige Eiendom, og
dog er det stundom, som om jeg lumskelig havde listet mig
ind i hendes Fortrolighed, som maatte jeg bestandig skue mig
om efter hende tilbage, og dog er det omvendt, hun ligger
bestandigt foran mig, hun bliver bestandigt kun til, idet jeg
fører hende frem. Antigone hedder hun. Dette Navn vil
jeg beholde fra den gamle Tragedie, som jeg i det Hele vil
knytte mig til, skjøndt fra den anden Side Alt bliver mo-
derne. Først dog en Bemærkning Jeg bruger en qvindelig
Figur, fordi jeg nærmest troer-, at en qvindelig Natur vil
være meest skikket til at vise Forskjellen. Som Qvinde vil hun
have Substantialitet nok til, at Sorgen kan vise sig, men
som tilhørende en reflekterende Verden vil hun have Reslexion
nok til at faae Smerten. For atdfaae Sorgen maa den tra-
giske Skyld vakle mellem Skyld og Uskyld, Det, hvorved
Skylden gaaer over i hendes Bevidsthed, maa altid være en
Substantialitetens Bestemmelse. Men da for at faae Sorgen
den tragiske Skyld maa have denne Ubestemthed, saa maa
Reflexionen ikke være tilstede i sin Uendelighed; thi da vilde
den reflektere hende ud as sin Skyld, idet Reflexionen i sin
uendelige Subjectivitet ikke kan lade det Moment af Arbe-
skyld blive staaende, som giver Sorgen. Da imidlertid Re-
flexionen er vaagnet, saa vil den ikke reflektere hende ud af
Sorgen, men ind i den, den vil i ethvert Øieblik forvandle
Sorgen for hende til Smerte.
Labdakos’s Slægt er altsaa Gjenstand for de vrede
Guders Forbittrelse, Oedip har dræbt Sphinx, befriet The-
ben, Oedip har myrdet sin Fader, ægtet sin Moder, og An-
tigone er Frugten as dette Ægteskab Saaledes i den græ-
ske Tragedie. Her afviger jeg. Alt forholder sig hos mig lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
