Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
lighed. Men dog er hendes Sorg ikke en død urorlig Eien-
dom, den bevæger sig bestandigt, den føder Smerte og fødes
med Smerte. Som naar en Pige beslutter at offre sit Liv
for en Jdee, naar hun staaer der med Offerkrandsen om sin
Pande, staaer hun Brud, thi den store begeistrende Idee sor-
vandler hende, og Offerkrandsen er ligesom Brudekrandsen.
Hun kjender ikke nogen Mand, og dog er hun Brud; hun
kjender end ikke Ideen, som begeistrer hende, thi dette vilde
være uqvindeligt, og dog er hun Brud. Saaledes er vor An-
tigone Sorgens Brud. Hun helliger sit Liv til at sørge over
Faderens Skjæbne, over sin egen. En saadan Ulykke som den,
der har rammet Faderen, kiscever Sorg, og dog er der In-
gen, som kan sørge derover, da der Jngen er, som veed det.
Og som den græske Antigone ikke kan taale, at Broderens
Liig henslænges uden den sidste LEre, saaledes føler hun,
hvor haardt det vilde have været, om intet Menneske havde
faaet det at vide, det ængster hende, at der ikke skulde være
bleven fældet en Taare, hun næsten takker Guderne, fordi
hun er udseet til dette Redskab. Saaledes er Antigone stor i
sin Smerte. Jeg kan her ogsaa vise en Forskjel mellem det
Græske og det Moderne. Det er ægte græsk, at Philoktet
beklager sig over, at der Jngen er, der veed, hvad han lider,
det er en dyb menneskelig Trang at ville, at Andre erfare
det; den reflekterende Smerte ønsker imidlertid ikke dette. Det
falder ikke Antigone ind at ønske, at Nogen skulde erfare
hendes Smerte, men derimod føler hun det i Forhold til
Faderen, føler den Retfærdighed, der ligger i at sørge, som
er ligesaa æsthetisk retfærdigt som at man lider Straf, naar
man har gjort Uret. Medens derfor først Forestillingen om
at være bestemt til levende at begraves, aftvinger Antigone
i den græske Tragedie det Sorgens Udbrud:
(850) M- Adam-og
øse-’ sp Eporokgz oZr’ Zp oss-posc-
,s«-x«roe-eog, of- Zczse», ocz Gaves-By
·««·’) (844) O weh, Unselige!
Nicht unter Menschen, nicht unter Todten,
Jm Leben nicht heimisch noch im Todel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>