- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
157

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157

saa kan vor Antigone sige det om sig selv hele sit Liv. For-
skjellen er paafaldende; der ligger i hendes Udsagn en factisk
Sandhed, som gjør Smerten mindre. Naar vor Antigone
vilde sige det Samme, saa var det negentligt, men denne
Uegentlighed er den egentlige Smerte. Grækerne udtrykke sig
ikke uegentligt, netop fordi den Reflexion, som hører dertil,
ikke laae i deres Liv. Naar saaledes Philoktet klager over, at han
lever eensomt og forladt paa den øde O, saa har hans Ud-
sagn tillige den udvortes Sandhed; naar vor Antigone der-
imod føler Smertenisin Eensomhed, saa er dette jo uegentligt,
at hun er alene, men netop derfor er Smerten først ret egentlig.

Hvad nu den tragiske Skyld angaaer, da ligger den paa
den ene Side i det Factum, at hun begraver Broderen, deels
ligger den i Contexten med Faderens sørgelige Skjæbne, der
undersorstaaes fra de tvende foregaaende Tragedier. Her staaer
jeg nu atter ved den besynderlige Dialektik, der sætter Slæg-
tens Brøde i Forhold til Jndividet. Dette er det Nedarvede.
Dialektik tænker man sig i Almindelighed temmelig abstract,
man tænker nærmest paa de logiske Bevægelser Livet vil
imidlertid snart lære En, at der gives mange Arter af Dia-
lektik, at næsten enhver Lidenskab har sin egen. Den Dialektik
derfor, der sætter Slægtens eller Familiens Brøde i Forbin-
delse med det enkelte Subject, saaledes at det ikke blot lider
derunder — thi dette er en Natur-Conseqvents, som man
forgjæves vilde søge at forhærde sig imod — men bærer
Skylden med, participerer i denne, denne Dialektik er os
fremmed, har intet Nødende for os. Vil man imidlertid tænke
paa en Gjenfødelse af det antike Tragiske, saa maa ethvert
Individ være betænkt paa sin egen Gjenfødelse, ikke blot i
aandelig Forstand, men i endelig Forstand af Familiens og
Slægtens Modersliv. Den Dialektik, der sætter Jndividet i
Forbindelse med Familie og Slægt, er ingen subjectiv Dialek-
tik, thi denne hæver netop Forbindelsen og Jndividet ud af
Sammenhænget; den er en objectiv Dialektik. Den er væ-
sentlig Pieteten. At bevare denne kan ikke ansees for nogen
Skade sor Jndividet. Man lader i vor Tid Noget gjelde i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free