Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - Improviseret Tiltale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
efterhaanden arbeide sig ud efter, blive synlig i det Udvortes,
og saaledes blive Gjenstand for kunstnerisk Fremstilling. Naar
Sorgen har Ro og Hvile i sig selv, da indtræder Bevægel-
sen indenfra nd efter, den reflekterede Sorg bevæger sig ind
efter, ligesom Blodet, der flygter fra Yderfladen og kun lader
En ahne det ved den henilende Bleghed. Den reflekterede
Sorg medfører ingen væsentlig Forandring i det Udvortes:
selv i Sorgens første Øieblik haster den ind efter, og kun
en omhyggeligere Iagttager ahner dens Forsvinden ; senere
vaager den omhyggeligt over, at det Udvortes er saa lidt
paafaldende som muligt.
Idet den nu saaledes søger ind efter, da finder den
endelig et Indelukke, et Inderste, hvor den mener den kan
forblive, og nu begynder den sin eensformige Bevægelse.
Som Pendnlen i Uhret, saaledes svinger den frem og til-
bage og kan ikke finde Hvile. Den begynder bestandig forfra
og overveier atter, ashører Vidnerne, sanimenholder og prøver
de forskjellige Udsagn, hvad den allerede har gjort hundrede
Gange, men den bliver aldrig færdig Det Eensformige
har i Tidens Løb noget Bedovende ved sig. Som Tagdryp-
penes eensformige Fald, som et Rokkehjuls eensformige Snar-
ren, som den monotone Lyd, der fremkommer ved, at et
Menneske gaaer frem og tilbage med afmaalte Skridt i en
Etage over os, bedøver, saaledes finder den reflekterede Sorg
tilsidst Lise i denne Bevægelse, der som en illusorisk Motion
bliver den til Nødvendighed Endelig fremkommer der en
vis Ligevægt, Trangen til at lade Sorgen komme til Gjen-
nembrud, forsaavidt den en enkelt Gang kan have yttret sig,
ophører, det Udvortes er stille og roligt, og inderst inde i sin
lille Afkrog lever Sorgen som en velforvaret Fange iet
nnderjordisk Fængsel, der henlever den det ene Aar efter det
andet i sin eensformige Bevægelse, gaaer frem og tilbage i
sit Aflnkke, aldrig træt af at tilbagelægge Sorgens lange eller
korte Vei.
Hvad der foranlediget den reflekterede Sorg kan deels
ligge i Judividets subjective Beskaffenhed, deels i den objec-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
