Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 1. Marie Beaumarchais
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
for det Indvortes, saa maatte man for at fremstille den re-
flekterede Sorg have en heel Sueeession af Billeder; men
intet enkelt Billede udtrykkede Sorgen, og intet enkelt Bil-
lede fik egentlig kunstnerisk Værdi, da det ikke blev skjønt,
men sandt. Man maatte da betragte disse Billeder ligesom
man betragter Seeund-Viseren paa et Uhr; Værket seer man
ikke, men den indre Bevægelse yttrer sig bestandig derved, at
det Udvortes bestandig forandres. Men denne Foranderlig-
. hed kan ikke kunstnerisk fremstilles, og dog er den Pointet i
det Hele. Naar saaledes ulykkelig Kjærlighed har sin Grund
i et Bedrag, saa er Smerten og Lidelsen denne, at Sorgen
ikke kan finde sin Gjenstand. Er Bedraget beviist, og har
den Paagjeldende indseet, at det er et Bedrag, saa er Sor-
gen vel ikke ophørt, men saa er den en umiddelbar Sorg,
ikke en reflekteret Sorg. Man seer let den dialektiske Vanske-
lighed, thi hvad sørger hun over? Var han en Bedrager,
saa var det jo godt at han forlod hende, jo før jo hellere,
hun skulde snarere glæde sig derover og sørge over, at hun
har elsket ham; og dog er det en dyb Sorg, at han var en
Bedrager. Men dette, om det er et Bedrag, det er Uroen
i Sorgens perpetuum mobjle. At tilveiebringe Vished for
det udvortes Factum, at ei Bedrag er et Bedrag, er alle-
rede saare vanskeligt, og dog er Sagen ingenlunde færdig
dermed, eller Bevægelsen standset. Et Bedrag er nemlig for
Kjærligheden et absolut Paradox, og deri ligger Nødvendig-
heden as en reflekteret Sorg. Kjærlighedens forskjellige Fac-
torer kunne i den Enkelte være sammenarbeidede paa høist
forskjellig Maade, og Kjærligheden saaledes i den Ene ikke
være den samme som i den Anden; det Egoistiske kan være
mere overveiende, eller det Syncpathetiske; men, hvorledes
end Kjærligheden er, saavel for dens enkelte Momenter som
for det Totale er et Bedrag et Paradox, den ikke kan tænke,
og som den dog endelig vil tænke. Ja var enten det Ego-
istiske absolut tilstede eller det Sympathetiske, saa er Para-
doxet hævet, det er, Judividet er iKraft af det Absolute ude
over Reflexionen, det tænker vel ikke Paradoxet i den For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
