Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 1. Marie Beaumarchais
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
retfærdiggjøre sig eller forklare Alt, og da vilde det maaskee
blive et Anstød, hvis hun havde gjort Brug deraf, da vilde
det gamle Forhold ikke mere lade sig tilveiebringe, og det
var da hendes egen Skyld, thi det var hende, der havde
skafset ham Medvidere i hans Kjærligheds hemmeligste Væxt;
og kunde hun virkelig overbevise sig om, at han var en Be-
drager, ja da var Alt hende dog ligegyldigt, og det var dog
i ethvert Fald smukkest af hende, ikke at gjore Brug deraf.
Saaledes har nu Omgivelsen mod sin Villie været hende
behjaelpelig i at udvikle en ny Lidenskab, Jalousi paa hendes
egen Sorg. Hendes Beslutning er fattet, Omgivelsen mangler
i enhver Retning Energi til at harmonere med hendes Liden-
skab —— hun tager Sloretz hun gaaer ikke i Kloster, men hun
tager Sorgens Slor, der skjuler hende for ethvert fremmed
Blik. Hendes Udvortes er stille, det Hele er glemt, hendes
Tale lader Intet ahne, hun aflægger sig selv Sorgens Løfte
og nu begynder hun sit eensomme skjulte Liv. J samme Øie-
blik er Alt forandret; før var det hende dog, som om hun
kunde tale med Andre, men nu er hun ikke blot bunden ved
det Tausheds-Lofte, hendes Stolthed aftvang hende med hen-
des Kjærligheds Samtykke, eller som hendes Kjærlighed for-
drede og Stoltheden billigede, men hun veed nu slet ikke,
hvor hun skal begynde eller hvorledes-, og dette ikke fordi der
er kommet nye Momenter til, men fordi Reflexionen har
seiret. Hvis En nu vilde spørge hende, hvorover hun førgede,
da vilde hun Intet have at svare, eller hun vilde svare paa
samme Maade som hiin Viismand, der blev adspnrgt, hvad
Religion var, og forlangte Betcenkningstid og atter Betænk-
ningstid, og saaledes bestandigt blev Svar skyldig. Nu er
hun tabt for Verden, tabt for hendes Omgivelse, levende ind-
muret; med Veemod dækket hun den sidste Aabning; hun fø-
ler, at endnu i dette Øieblik var det maaskee muligtat aaben-
bare sig, i næste Øieblik er hun for evig fjernet fra dem.
Dog, det er afgjort, urokkeligt afgjort, og ikke behøver hun,
som En der ellers bliver levende indmuret, at frygte for, at
naar det ringe Forraad af Brød og Vand, der medgaves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
