- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
186

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 1. Marie Beaumarchais

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

hende, er opbrugt, hun da skal omkomme, thi hun har Næ-
ring for lang Tid, ikke behøver hun at frygte Kjedsomhed,
hun har jo Beskjeftigelse. Hendes Ydre er stille og roligt,—
har intet Paafaldende, og dog er hendes Indre ikke en stille Aands
uforkrænkelige Væsen, men en urolig Aands ufrugtbare Syslen.
Hun søger Eensomhed eller Modsætning J Eensomhed udhviler
hun sig fra den Anstrængelse, som det altid koster at tvinge sit
Udvortes i en bestemt Form. Som den, der længe har staaet eller
siddet i en tvungen Stilling, med Vellyst retter Legemet, som en
Green, der længe har været bøiet med Magt, naar Baandet
brister, med Fryd atter indtager sin naturlige Stilling, saaledes
finder hun ogsaa Vederqvægelse. Eller hun søger Modsætning,
Larm, Adspredelse, for medens Alles Opmærksomhed er henledt
paa andre Ting, da trygt at kunne beskjeftige sig med sig selv;
og hvad der nærmest foregaaer omkring hende, Musikkens
Toner, den larmende Samtale, lyder saa fjernt, at det er
som sad hun paa et lille Værelse for sig selv, fjernet fra
hele Verden. Og kan hun maaskee ikke tvinge Taarerne til-
bage, saa er hun sikker paa at blive misforstaaet, hun græder
sig maaskee ret ud; thi naar man lever i en ecclesja pressa,
er det ret en Glæde, at Ens Gudstjeneste samstemmer i Yt-
tringsmaade med den offentlige. Kun den stillere Omgang
frygter hun, thi her er hun mindre ubevogtet, her er det
saa let at begaae et Misgreb, saa vanskeligt at forhindre, at
det ikke bliver bemærket.

Udefter er der altsaa Jntet at bemærke, men indefter er
der travl Virksomhed. Her optages et Forhør, man med fuld-
kommen Ret og synderligt Eftertryk kan kalde et piinligt For-
hør ; Alt bliver taget frem og nøiagtigt prøvet, hans Skikkelse,
hans Mine, hans Stemme, hans Ord. Det skal stundom være hæn-
det en Dommer i et saadant piinligtForhør, at han, fanget af
den Anklagedes Skjønhed, har afbrudt Forhøret og ikke seet sig
istand til at fortsætte det. Retten imødeseer forventningsfuld
Resultatet af hans Forhør, men det udebliver, og dog har
det ingenlunde sin Grund i, at Dommer-en forsommer sin
Pligt ; Slutteren kan bevidne, at han møder hver Nat, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free