- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
187

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 1. Marie Beaumarchais

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

187

den Anklagede bliver afleveret, at Forhøret varer i flere
Timer, at der i hans Tid ikke har været en Dommer, der
saaledes kunde holde ud. Deraf slntter Retten, at det maa
være en meget indviklet Sag. Saaledes gaaer det hende ikke
een Gang, men atter og atter. Alting bliver fremstillet saa-
ledes som det er gaaet til, paalideligt, det fordrer Retfær-
dighed og — Kjærlighed Den Anklagede bliver citeret, »der
kommer han, han svinger om Hjørnet, han aabner Stakit-
laagen, see hvor han iler, han har længtes efter mig, utaal-
modig kaster han ligesom Alt til Siden for at komme saa
snart som muligt til mig, jeg hører hans hurtige Fodtrin,
hurtigere end mit Hjertes Slag, han kommer, der er han« —
og Forhøret — det er udsat.

»Store Gud, dette lille Ord, jeg har saa ofte gjentaget
det for mig selv, erindret det mellem meget Andet, men al-
drig har jeg lagt Mærke til, hvad der egentlig skjuler sig
deri. Ja, det forklarer Alt, det er ikke hans Alvor at for-
lade mig, han vender tilbage. Hvad er hele Verden mod dette
lille Ord; Menneskene bleve trætte af mig, jeg havde ingen
Ven, men nu har jeg en Ven, en Fortrolig, et lille Ord, der
forklarer Alt —— han vender tilbage, han slaaer ikke Øiet
ned, han seer halv bebreidende paa mig, han siger: Du lidet
Troende, og dette lille Ord svæver som et Olieblad paa hans
Læber -— han er der« — og Forhøret er udsat.

Under saadanne Omstændigheder vil man finde det gan-
ske i sin Orden, at det altid bliver forbundet med store Van-
skeligheder at afsige en Dom. At en ung Pige ikke er Jnrist,
det følger af sig selv, men deraf følger ingenlunde, at hun
ikke kan afsige en Dom, og dog vil denne unge Piges Dom
altid være af den Beskaffenhed, at medens den ved første
Øiekast er en Dom, indeholder den tillige noget Mere, der
viser, at den ingen Dom er, og som tillige viser, at der i
næste Øieblik kan afsiges en aldeles modsat Dom. »Han var
ingen Bedrager; thi for at han skulde være det, maatte han
jo fra Begyndelsen af være bleven sig det bevidst ; men det
var han ikke, mit Hjerte siger mig, han har elsket mig.« Naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free