- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
188

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 1. Marie Beaumarchais

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

man saaledes vil urgere Begrebet af en Bedrager, saa har-
der maaskee, naar Alt kommer til Alt, aldrig levet en Be-
drager. Af den Grund at frikjende ham viser en Interesse
for den Anklagede, der ikke kan bestaae med streng Retfær-
dighed og heller ikke holder sig mod en eneste Indvending.
»Han var en Bedrager, et afskyeligt Menneske, som koldt og
hjerteløst har gjort mig grændseløs ulykkelig. For jeg kjendte
ham, da var jeg tilfreds. Ia, det er sandt, jeg havde ingen
Forestilling om, at jeg kunde blive saa lykkelig, eller at der
gaves en saadan Rigdom i Glæde, som han lærte mig ; men
jeg havde heller ingen Forestilling om, at jeg kunde blive saa
ulykkelig som han har lært mig. Derfor vil jeg hade ham,
afskye ham, forbande ham. Ia jeg forbander Dig, Clavigo, i
min Sjæls inderste Londom forbander jeg Dig; Ingen maa
vide det, jeg kan ikke tillade, at nogen Anden gjør det, thi
Ingen har Ret dertil uden jeg; jeg har elsket Dig som ingen
Anden, men jeg hader Dig ogsaa, thi Ingen kjender som jeg
Din Underfundighed I gode Guder, hvem Hevnen hører til,
overlader mig den en liden Stund, jeg skal ikke misbruge
den, jeg skal ikke være grusom. Da vil jeg liste mig ind i
hans Sjæl, naar han vil elske en Anden, ikke for at dræbe
denne Kjærlighed det var ingen Straf, thi jeg veed, han
elsker hende ligesaa lidt som mig, han elsker slet ikke Menne-
sker, han «elsker kun Idee, Tanke, sin mægtige Indflydelse ved
Hoffet, sin aandelige Magt, Alt hvad jeg ikke kan gjøre mig
en Forestilling om, hvorledes han kan elske det. Det vil jeg
berøve ham, da skal han lære min Smerte at kjende. Og naar
han da er Fortvivlelsen nær, da vil jeg give ham det Alt
igjen, men mig skal han takke derfor —- saa er jeg hævnet.«

,,Nei, han var ingen Bedrager, han elskede mig ikke
mere, derfor forlod han mig, men dette var jo intet Bedrag;
hvis han var bleven hos mig, uden at elske mig, da havde
han været en Bedrager, da skulde jeg som en Pensionist have
levet af den Kjærlighed han engang havde havt, levet af
hans Medlidenhed, af den Skjærv, han maaskee endog rigelig
havde tilkastet mig, levet til Byrde for ham og til Qval for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free