- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
189

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 1. Marie Beaumarchais

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

189

mig selv. Feige, usle Hjerte, foragt Dig selv, lær at være
stor, lær det af ham; han har elsket mig høiere, end jeg har
forstaaet at elske mig selv. Og jeg skulde vredes paa ham? Nei,
jeg vil vedblive at elske ham, fordi hans Kjærlighed var stær-
kere, hans Tanke ftoltere end min Svaghed og min Feighed.
Og maaskee elsker han mig endnu, ja det var af Kjærlighed
til mig, han forlod mig.«

»Ja, nu har jeg indseet det, nu tvivler jeg ikke mere,
han var en Bedrager. Jeg saae ham, hans Mine var stolt
og triumpherende, han overfaae mig med sit spodske Blik.
Ved hans Side gik en Spanierinde, blomstrende i Skjønhed;
hvorfor var hun faa skjøn -— jeg kunde myrde hende
hvorfor er jeg ikke ligesaa skjøn? Og var jeg det ikke —— jeg
vidste det ikke, men han har lært mig det, og hvorfor er jeg
det nu ikke mere? Hvo er Skyld deri? Forbandelfe over
Dig, Clavigo, var Du bleven hos mig, da var jeg bleven
endnu skjønnere, thi ved Dit Ord og Dine Forsikkringer
voxede min Kjærlighed og med den min Skjønhed. Nu er
jeg affalmet, nu trives jeg ikke mere, hvad Kraft har al Ver-
dens Ømhed i Sammenligning med et Ord af Dig? O gid
jeg atter var skjøn, gid jeg atter kunde behage ham, thi kun
derfor ønsker jeg at være skjøn. O gid han ikke mere vilde
kunne elske Ungdom og Skjønhed, da vil jeg græmme mig
mere end før, og hvo kan græmme sig som jeg!«

»Ja, han var en Bedrager. Hvorledes kunde han ellers
høre op at elske mig? Har jeg da ophørt at elske ham? Er
der da ikke den samme Lov for en Mands sont for en Qvin-
des Kjærlighed? Eller skal en Mand være svagere end den
Svage? Eller har han maaskee taget feil, var det maaskee
en Skuffelse, at han elskede mig, en Skuffelse, der forsvandt
som en Drøm, anftaaer dette en Mand? Eller var det en
Ustadighed, sømmer det sig for en Mand at være ustadig·?
Og hvorfor forsikkrede han mig da i Begyndelsen, at han
elskede mig faa høit? Har Kjærlighed ikke Bestaaen, hvad kan
da bestaae? Ja, Clavigo, Du har berøvet mig Alt, min Tro,
min Tro paa Kjærlighed, ikke blot paa Din!«


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free