Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 1. Marie Beaumarchais
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
bleven hende berøvet, da vilde det i Erindringen om hans
Trofasthed og Elskelighed have havt Faderen og i Marias
Sværmeri Moderen. Og hun har Intet, hvoraf hun kan op-
fostre det; thi det Oplevede var vel skjønt, men havde dog
ikke Betydning i og for sig, men som Forsmag paa det Til-
kommende. Og haabe kan hun ikke, at dette Smerten-S Barn
skal forvandles til en Glædens Son, haabe kan hun ikke, at
Clavigo skulde vende tilbage, thi hun vil ikke have Styrke til
at bære en Fremtid; hun har tabt den glade Tillid, med
hvilken hun var fulgt ham nforfcerdet i Afgrunden, og hun
har faaet hundrede Betænkeligheder isteden, hun vilde i det
Høieste kun være istand til med ham at opleve det Forbigangne
endnu engang. Der laae en Fremtid for hende, da Clavigo
forlod hende, en Fremtid saa skjøn, saa fortryllende, at den
næsten forvirrede hendes Tanker, den udøvede dunkelt sin
Magt over hende, hendes Metamorphose var allerede be-
gyndt, da blev Udviklingen afbrudt, hendes Forvandling
standset; et nyt Liv havde hun ahnet, havde fornummet dets
Kræfter rore sig i hende, da blev det brudt og hun stødt
tilbage, og der er intet Vederlag for hende, hverken i denne
eller i den tilkommende Verden. Det, der skulde komme, smi-
lede hende saa rigt imode og speilede sig i hendes Elskovs
Illusion, og dog var Alt saa naturligt og saa ligefrem; nu
har en afmcegtig Reflexion maaskee stundom malet hende en
afmægtig Illusion, der ikke virker fristende paa hende selv,
men vel i et Øieblik dulmende. Saaledes vil Tiden gaae hen
for hende, indtil hun har fortæret Gjenstanden selv for hen-
des Sorg, der ikke var identisk med hendes Sorg, men An-
ledning til at hun bestandig søgte en Gjenstand for Sorgen.
Hvis et Menneske eiede et Brev, hvorom han vidste eller
troede, at det indeholdt Oplysning om hvad han maatte ansee
for sit Livs Salighed, men Skrifttegnene vare fine og blege,
Haandskriften næsten ulæselig, da vilde han vel med Angst og
Uro, med al Lidenskab læse og atter læse, og i eet Øieblik
faae een Mening ud, i det næste en anden, i Forhold til
som han, naar han troede med Bestemthed at have læst et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
