Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 2. Donna Elvira
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
staaer op, kjære Børn, Solen skinner allerede. Idet jeg svin-
gede om i en Huulvei, faldt mit Øie paa et Klofter, der laae
høit oppe paa Bjergets Spidse, hvortil en Fodsti i mange
Krumninger førte op. Mit Sind dvælede derved, saaledes,
tænkte jeg, ligger det der, som et Guds Huus fast grundet
paa Klippen. Min Fører fortalte, at det var et Nonnekloster,
bekjendt for sin strenge Tugt. Min Gang sagtnedes, som min
Tanke, og hvad har man ogsaa at haste efter, naar man er
Klosteret saa nær. Formodentlig var jeg aldeles gaaet istaa,
hvis jeg ikke var bleven vakt ved en hurtig Bevægelse i min
Nærhed Uvilkaarligt vendte jeg mig om, det var en Ridder,
der ilede mig forbi. Hvor var han skjøn, hans Gang saa let
og dog saa kraftig, saa kongelig og dog saa flygtig, han
bøiede Hovedet om, for at see sig tilbage, hans Aasyn saa
indtagende og dog hans Blik saa uroligt, det var Don Juan.
Jler han til et Stævnemøde eller kommer han derfra! Dog
snart var han forsvunden for mit Øie og glemt af min Tanke,
mit Blik fæstede sig paa Klosteret. Jeg hensank atter i Be-
tragtning over Livets Lyst og Klostrets stille Fred, da faae
jeg oppe paa Bjerget en qvindelig Skikkelse. Jilsnart hastede
hun ned ad Fodstien, men Veien var steil, og det faae be-
standigt ud, som om hun styrtede ned af Bjerget. Hun kom
nærmere Hendes Aafyn var blegt, kun hendes Øie flammede
forfærdeligt, hendes Legeme var mat, hendes Barm bevægede
sig hæftigt, og dog ilede hun hurtigere og hurtigere, hendes
Lokker flagrede løst adsplittede for Vinden, men selv den fri-
ske Morgenluft og hendes hurtige Gang var ikke istand til at
rødme hendes blege Kinder, hendes Nonneslor var sønderrevet
og flygtede tilbage, hendes lette hvide Dragt vilde have for-
raadt Meget for et profant Blik, hvis ikke Lidenskabeni
hendes Ansigt havde henledet endog det meest fordærvede
Menneskes Opmærksomhed paa sig. Hun ilede mig forbi, jeg
vovede ikke at tiltale hende, dertil var hendes Pande for
majestætisk; hendes Blik for kongeligt, hendes Lidenskab for
høibaaren. Hvor hører denne Pige til? J Klosteret? Have
disse Lidenskaber hjemme der? —— J Verden? Denne Dragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
