- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
198

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 2. Donna Elvira

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198

— Hvorfor iler hun? Er det for at skjule sin Skam og
Skjendsel eller for at indhente Juan? hun haster hen til
Skoven, og den lukker sig om hende og skjuler hende, og jeg
seer hende ikke mere men hører kun Skovens Suk. Stakkels
Elvira! Skulde Træerne have faaet noget at vide — og dog,
Træerne ere bedre end Menneskene, thi Træerne sukke og
tie — Menneskene hvidske.

J dette første Moment lader Elvira sig fremstille, og
om end Kunsten egentlig ikke kan besatte sig dermed, fordi
det vil være vanskeligt at finde et Udtryks Eenhed, der til-
lige har alle hendes Lidenskabers Mangfoldighed i sig, saa
fordrer Sjælen at see hende. Dette har jeg søgt at antyde
ved det lille Billede, jeg i det Foregaaende henkastede; det
var nemlig ikke min Mening dermed at have fremstillet hende,
men jeg vilde antyde, at det hørte med, at hun bestreves, at
det ikke ’var et lunefuldt Jndfald af mig, men et gyldigt Krav
af Ideen. Dog, dette er kun et Moment, og vi maae derfor
følge Elvira videre.

Den Bevægelse, der ligger nærmest, er en Bevægelse i
Tiden. Hun holder sig paa den i det Foregaaende antydede
næsten maleriske Spidse gjennem en Række af Tidsmomenter.
Derved faaer hun dramatisk Interesse. Med den Hast, med
hvilken hun ilede mig forbi, indhenter hun Don Juan. Dette
er ogsaa aldeles i sin Orden, thi vel har han forladt hende,
men han har revet hende ind med i sit eget Livs Fart, og
hun maa naae ham. Naaer hun ham, da vender igjen hele
hendes Opmærksomhed sig ud efter, og vi saae endnu ikke
den reflekterede Sorg. Hun har tabt Alt, Himlen, da hun
har valgt Verden, Verden, da hun tabte Juan. Hun har
derfor intetsteds at tye hen uden til ham, kun ved at være i
hans Nærhed kan hun holde Fortvivlelsen borte ved enten
at overdove de indre Stemmer ved Hadets og Forbittrelsens
Larm, der dog kun lyder med Eftertryk, naar Don Juan er
personlig tilstede, eller ved at haabe. Dette Sidste tyder al-
lerede paa, at Momenterne til den reflekterede Sorg ere til-
stede, men de kunne endnu ikke faae Tid til at samle sig ind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free