Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 2. Donna Elvira
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
vel i dette Tilholdssted frister det hende til at tænke, at han
ingen Bedrager er, om hun end gjør dette paa forskjellig
Maade; thi en Qvindes Dialektik er mærkværdig og kun Den,
der har havt Leilighed til at iagttage, kun han kan eftergjore
den, hvorimod selv den største Dialekiiker, der har levet, kunde
speculere sig gal paa at frembringe den. Jeg har imidlertid
været faa heldig at kjende et Par aldeles udmærkede Exem-
plarer, med hvem jeg har gjennemgaaet et fuldstændigt dialektisk
Cursus. Besynderligt nok, man skulde troe, snarest at finde
dem i Hovedftaden, thi Larmen og Folkemængden skjuler
Meget, imidlertid er det dog ikke saa, det vil sige, naar man
vil have ædle Species. J Provindserne, i Smaakjøbstæder,
paa Herregaarde træffer man de skjønneste Den, jeg nærmest
tænker paa, var en svensk Dame, en adelig Frøken. Hendes
første Elsker kan ikke med større Hæftighed have attraaet
hende end jeg, hendes anden Elsker, stræbte at forfølge hendes
Hjertes Tankegang. Imidlertid skylder jeg Sandheden at til-
staae, at det ikke var min Skarpsindighed og Kløgt, der ledte
mig paa Sporet, men en tilfældig Omstændighed, som det
vilde være for vidtløftigt her at fortælle Hun havde levet i
Stockholm, der havde hun lært en fransk Greve at kjende,
for hvis troløse Elskværdighed hun blev et Offer. Endnu
staaer hun levende for mig. Den første Gang jeg saae hende,
gjorde hun egentlig ikke noget Indtryk paa mig. Hun var
endnu smuk, med et stolt og fornemt Væsen, hun talte ikke
Meget, og jeg var formodentlig reist igjen ligesaa klog som
jeg var kommen, hvis ikke et Tilfælde havde gjort mig til Med-
vider i hendes Hemmelighed. Fra det Øieblik af fik hun Be-
tydning for mig; hun gav mig et faa levende Billede af en
Elvira, at jeg ikke kunde blive kjed af at see paa hende. En
Aften var jeg i et større Selskab med hende, jeg var kommen
før hun, havde allerede ventet noget, da traadte jeg hen til
Vinduet for at see, om hun ikke kom, og et Øieblik efter holdt
hendes Vogn udenfor Døren. Hun steg ud, og strax hendes
Klædedragt gjorde et besynderligt Jndtryk paa mig. Hun
havde en tynd og let Silkekaabe paa, næsten som den Domino,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
