Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 2. Donna Elvira
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
i hvilken Elvira i Operaen viser sig ved Ballet. Hun traadte
ind med en fornem Værdighed, som virkelig imponerede, hnn
var iført en sort Silkekjole, hun var i høieste Grad smagfuldt
paaklædt og dog ganske simpelt, intet Smykke prydede hende,
— hendes Hals var ubedækket, og da hendes Hud var hvidere
end Snee, har jeg ikke let seet saa skjøn en Modsætning som
den mellem hendes sorte Silkekjole og hendes hvide Barm.
Man seer ofte nok en bar Hals, men saare sjelden seer man
en Pige, der virkelig har Barm. Hun neiede for hele Sel-
skabet, og da derpaa Huusherren traadte til for at hilse paa
hende, neiede hun meget dybt for ham, men skjøndt hendes
Læber aabnede sig til et Smiil, hørte jeg dog ikke et Ord
af hende. For mig var hendes Optræden i høieste Grad sand,
og jeg, som var hendes Medvider, anvendte i mit stille Sind
de Ord paa hende, der ere sagte om Oraklet: vikre Hexe-
mJte Munke-, ciMci ayxxaiper. Af hende har jeg lært Meget
og blandt Andet ogsaa fundet den Iagttagelse bestyrket, jeg
oftere har gjort, at Mennesker, der gjemme paa en Sorg, i
Tidens Løb faae et enkelt Ord eller en enkelt Tanke, hvormed
de for dem selv og for den Enkelte, de have indviet deri,
kunne betegne Alt. Et saadant Ord eller en saadan Tanke er
ligesom et Diminutivum i Forhold til Sorgens Vidtløftighed,
den er ligesom et Dægge-Navn, man til daglig Brug betjener
sig as. Ofte staaer det i et aldeles tilfældigt Forhold til det,
det skal betegne, og skylder næsten altid et Tilfælde sin Op-
rindelse. Efterat jeg havde vundet hendes Fortrolighed, efterat
det var lykkedes mig at beseire hendes Mistro mod mig, fordi
et Tilfælde havde givet hende i min Magt, efterat hun havde
fortalt mig Alt, gjennemgik jeg ofte med hende den hele Scala
af Stemninger. Var hun derimod ikke oplagt dertil og dog
vilde antyde for mig, at hendes Sjæl var beskjeftiget med
Sorgen, saa tog hun mig i Haanden, saae paa mig og sagde:
Jeg var slankere end et Siv, han herligere end Cederen
paa Libanon. Hvor-fra hun havde disse Ord veed jeg ikke;
men jeg er overbeviist om, at naar engang Charon kommer
med sin Vaad for at sætte hende over i Underverdenen, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
