- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
212

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 3. Margrete

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

om han end tager den med. Det, han attraaer, er en qvinde-
lig Sjæls rene, usorftyrrede, rige, umiddelbare Glæde, men
dette attraaer han ikke aandeligt men sandseligt. Han attraaer
altsaa i en vis Forstand ligesom Don Juan, men attraaer
dog ganske anderledes. Her vilde maaskee een eller anden
Privatdocent, der holdt sig overbeviist om at have været en
Faust, da han jo ellers umulig kunde drevet det til at blive
Privatdocent, bemærke, at Faust fordrer aandelig Udvikling
og Dannelse hos den Pige, der skal vække hans Attraa.
Maaskee vilde et større Antal af Privatdocenter finde, at det
var en ypperlig Bemærkning og deres respective Koner og
Kjærester tilnikke Bifald. Imidlertid er det fuldkommen skudt
forbi; thi Faust vilde Jntet attraae mindre. En saa kaldet
dannet Pige vilde ligge indenfor samme Relativitet som han
selv, og vilde dette uagtet slet ingen Betydning have for
ham, vilde være slet Jntet. Hun vilde maaskee ved sin Smule
Dannelse friste denne gamle Tvivlens Magister til at tage
hende med ud paa Strømmen hvor hun da snart vilde for-
tvivle. En ung uskyldig Pige derimod ligger indenfor en an-
den Relativitet og er derfor i en vis Forstand Intet lige-
overfor Faust og dog i en anden Forstand uhyre Meget, da
hun er Umiddelbarhed. Kun i denne Umiddelbarhed er hun
et Maal for hans Attraa, og derfor sagde jeg, at han at-
traaer Umiddelbarheden ikke aandeligt men sandseligt.

Alt dette har Goethe fuldkommen indseet, og derfor er
Margrete en borgerlig lille Pige, eu Pige, man næsten kunde
fristes til at kalde ubetydelig. Vi ville nu, da det er af Vig-
tighed med Hensyn til Margretes Sorg, lidt nærmere over-
veie, hvorledes Faust vel maa have virket paa hende. De en-
kelte Træk, Goethe har fremhævet, have naturligviis stor
Værdi; men dog troer jeg, at man for Fuldstændig·hedens
Skyld maa tænke en lille Modification. I fin uskyldige En-
foldighed mærker Margrete snart, at det ikke hænger rigtigt
sammen med Fauft i Henseende til Troen. Hos Goethe frem-
træder dette i en lille Katechisationsscene, der unegtelig er en
fortræffelig Opfindelse af Digteren. Spørgsmaalet bliver nu,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free