Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste. En begeistret Tiltale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der skal som bekjendt etsteds i England være en Grav,
der ikke udmærker sig ved et pragtfuldt Monument eller en »
veemodig Omgivelse, men ved en lille Jndskrift —- »den
Ulykkeligste.« Man skal have aabnet Graven, men intet Spor
fundet af et Liig. Vækker det meest Forundring, at man ikke
fandt et Liig, eller at man aabnede Graven? J Sandhed
besynderligt, at man har givet sig Tid til at eftersee, om der
fandtes Nogen i den. Naar man paa et Epitaphium læser et
Navn, da fristes man let til at tænke, hvorledes mon hans
Liv henrandt i Verden, man kunde ønske at stige ned i Graven
til ham for at samtale med ham. Men denne Jndskrift, den
er saa betydningsfuld! En Bog kan have en Titel, der giver
En Lyst til at læse Bogen, men en Titel kan i sig være saa
tankerig, saa personlig tiltalende, at man aldrig vil læse Bogen.
J Sandhed, denne Jndskrift er saa betydningsfuld, alt efter-
som man er stemt, rystende eller glædelig — for hver den,
der i sit stille Sind hemmelig maaskee havde trolovct sig med
den Tanke, at han var den Ulykkeligste. Men jeg kan tænke
et Menneske, hvis Sjæl ikke kjender slige Sysler-, ham har
det været en Opgave for hans Nysgjærrighed at saae at vide,
om der virkelig fandtes Nogen i denne Grav. Og see, Graven
var tom! Er han maaskee staaet op igjen, har han maaskee
villet spotte Digterens Ord:
— — i Graven er Fred,
Dens tause Beboer af Sorgen ei veed;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
