- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
234

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste. En begeistret Tiltale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234

thi han var en Gaade. Vel min Pige, jeg forstaaer Dig, Du
staaer høit paa Ulykkens Stige; betragter hende, kjære
Zoxmapapsyoaszspoy hun svæver næsten paa Ulykkens Spidse.
Dog Du maa dele Dig, Du maa haabe om Dagen, sørge
om Natten, eller sørge om Dagen, haabe om Natten. Vær
stolt; thi af Lykken skal man aldrig være stolt, men vel af
Ulykken. Du er vel ikke den Ulykkeligste, men er det ikke
Eders Mening, kjære Laatapapsxpcoaenoy at vi tilkjende
hende et hæderligt aecessit. Graven kunne vi ikke tilkjende
hende, men Pladsen nærmest ved den.

Thi der staaer han, Udsendingen fra Sukkenes Rige, Li-
delsernes udkaarne· Yndling, Sorgens Apostel, Smertens
tause Ven, Erindringens ulykkelige Elsker, i sin Erindren
forvirret af Haabets Lys, i sin Haaben skuffet af Erindrin-
gens Skygger. Hans Hoved er besværet, hans Knæ er slappet,
og dog hviler han sig kun paa sig selv. Han er mat og dog
hvor kraftfuld, hans Øie seer ikke ud til at have udgydt,
men drukket mange Taarer, og dog flammer der en Jld deri,
der kunde fortære hele Verden, men ikke en Splint af Sor-
gen i hans eget Bryst; han er bøiet, og dog varsler hans
Ungdom ham et langt Liv, hans Læbe smiler ad den Verden,
der misforstaaer ham. Staaer op, kjære Zomtapavsxpwzxewy
boier Eder, Sorgens Bidner, i denne høitidelige Time. Jeg
hilser Dig, store Ubekjendte, hvis Navn jeg ikke veed, jeg
hilser Dig med Din Hæderstitel: den Ulykkeligste. Vær hilset
her i Dit Hjem af de Ulykkeliges Menighed, vær hilset ved
Judgangen til den ydmyge lave Bolig, der dog er stoltere
end alle Verdens Paladser. See Stenen er væltet fra, Gra-
vens Skygge venter Dig med sin listige Kølighed. Dog Ti-
den er der maaskee ikke endnu, lang maaskee Veien; men vi
love Dig oftere at forsamles her for at misunde Dig Din
Lykke. Saa modtag da vort Ønske et godt Ønske: gid Ingen
maa forstaae Dig, men Alle misunde Dig; gid ingen Ven
maa slutte sig til Dig, gid ingen Pige maa elske Dig, gid
ingen hemmelig Sympathi maa ahne Din eensomme Smerte;
gid intet Øie maa udgrunde Din fjerne Sorg; gid intet Ore

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free