Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
idet ligesom er fremmede Magter, der frembringe det, som
Mennesket troer tilhører ham selv: Begeistringen nemlig og
Anledningen. Begeistring og Anledning høre uadskilleligt sam-
men; det er en Formation, som man ofte nok finder i Ver-
den, at det Store, det Ophøiede i sit Selskab bestandig har
en vims lille Person. En saadan Person er Anledningen, en
Person, man ellers ikke vilde tage Hatten af for, som ikke
tør lukke sin Mund op, naar han er i fornemt Selskab, men
som sidder taus med et skjelmsk Smiil og gotter sig i sig selv,
uden at lade sig forlyde med, hvorover han smiler, eller at
han veed, hvor vigtig, hvor unndværlig han er, end mindre,
at han skulde indlade sig paa en Disput desangaaende; thi
han veed meget godt, at det hjælper ikke og at man blot
griber enhver Anledning for at ydmyge ham. Af en saadan
tvetydig Natur er bestandig Anledningen, og det hjælper
Mennesket ligesaa meget at ville negte det, at ville befrie sig
fra denne Pæl i Kjødet, som at ville sætte Anledningen paa
Thronen, thi i Purpur og med Seepter i Haanden tager
den sig meget daarligt ud, og man seer strax, at den ikke er
født til at herske. Denne Afvei ligger imidlertid meget nær,
og det er ofte de bedste Hoveder, der geraade paa den. Naar
nemlig et Menneske har Blik nok for Livet til at see den
Spot, det evige Væsen driver med Mennesket derved, at uo-
get saa Ubetydeligt og Underordnet, Noget man næsten und-
seer sig ved at tale om i godt Selskab, hører absolut med,
saa fristes han let til at ville fuske ham i fcFageh ja til at
ville retorqvere denne Spydighed, idet han, ligesom Gud
spotter Menneskets Storhed ved at smede dem i Anlednin-
gens Lov, saaledes spotter igjen, ved at gjøre Anledningen
til Alt og det andet Moment til en Taabelighed, hvorved da
Gud bliver overflødig og Forestillingen om en viis Styrelse
bliver en Daarskab, og Anledningen en Skalk, der driver sin
Spøg ligesaa vel med Gud som med Mennesket, saa hele Til-
værelsen løber ud paa Spøg, en Spas, en Charade.
Anledningen er da paa eengang det Betydeligste og det
Ubetydeligste, det Høieste og det Ringeste, det Vigtigste og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
