Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
et saare vigtigt Moment med i min Opfattelse, hvad enten
den har tjent til at berigtige eller bestyrke og sanctionere min
Anskuelse. Min Pietet vil derfor forbyde mig at kalde den
sceniske Fremstilling Anledningen, den vil forpligte mig til at
see noget Mere deri, til at tilstaae, at jeg uden den maaskee
ikke havde fattet Stykket ganske. Jeg er derfor ikke idet
Tilfælde, som Recensenter klogt eller dumt nok i Almindelig-
hed ere i, at de først omtale Stykket og senere særskilt Ud-
førelsen. For mig er Udførelsen selv Stykket og jeg kan ikke
noksom glæde mig over den i reen æsthetisk Henseende, ikke
noksom glæde mig over den som Patriot. Hvis jeg vilde vise
en Fremmed vor Scene i dens fulde Glorie« vilde jeg sige:
gaa hen og see den første Kjærlighed Den danske Scene eier
iFru Heiberg Frydendahl, Stage og Phifter et
Fiirklover, der her viser sig i sin hele Skjønhed Et Fiir-
kløver vilde jeg kalde denne Forening af Kunstnere og dog
vilde jeg synes at have sagt for Lidt, thi et Fiirklover er dog
kun mærkeligt derved, at fire almindelige Kløverblade sidde
paa een Stengel, men vort Fiirkløver har den Mærkelighed-
at det enkelte Blad, selv i sin Jsolation, er ligesaa sjeldent
som et Fiirklover, og dog danne disse fire Blade igjen i For-
ening et Fiirklover.
Dog, det var i Anledning af Anledningen til denne lille
Kritik, at jeg ganske i Almindelighed har villet sige Noget
om Anledningen, eller om Anledningen i Almindelighed. Det
træffer sig ellers ret heldigt, at jeg allerede har sagt hvad
jeg vilde sige; thi jo mere jeg overveier denne Sag, desto
mere forvisser jeg mig om, at der slet ikke i Almindelighed
lader sig sige Noget derom, fordi der ingen Anledning er i
Almindelighed. Forsaavidt er jeg da omtrent kommen lige saa
vidt, som jeg var dengang jeg begyndte. Læseren maa ikke
vredes paa mig, det er ikke min Skyld, det er Anledningens.
Han kunde maaskee tænke, at jeg burde have gjennemtænkt
det Hele, førend jeg satte mig til at skrive, og da ikke begyndt
paa at sige Noget, der bag efter viste sig at være Intet.
Imidlertid troer jeg dog, at han bør lade min Fremgangs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
