Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
dog, det var godt sagt, hvad jeg sagde, thi jeg meente, at den
maatte aabne sig sont en Passionsblomst. Dette var det Gode
i Bemærkningen, thi Elskoven aabner sig gjerne ved Ægte-
skabet, og forsaavidt man vil kalde dette en Blomst, kan man
træffende kalde det en Passionsblomst. Dog, tilbage til min
Ungdom. Dagen var kommen, da Stykket skulde opføres, jeg
havde faaet en Billet, min Sjæl var høitidelig stemt, og med
en vis Uro, glad og forventningsfuld, ilede jeg i Theatret.
Jdet jeg træder ind ad Døren, kaster jeg mit Blik op i forste
Etage, hvad seer jeg? Min Elskede, mit Hjertes Herskerinde,
mit Ideal, hun sidder der. Uvilkaarligt trak jeg mig et Skridt
tilbage i Parquettets Mørke for at betragte hende uden at
blive seet. Hvorledes var hun kommen her, endnu iDag
maatte hun være kommen til Byen, og jeg vidste det ikke, og
nu her iTheatret. Hun skulde see det samme Stykke. Det var
intet Tilfælde, en Styrelse, en Velvillie af Kjærlighedens blinde
Gud. Jeg traadte frem, vore Øine niodtes, hun bemærkede
mig. Der var ikke Tale om at bukke for hende, at conversere
hende, kort, der var Intet, der kunde bringe mig iForlegen-
hed. Mit Sværmeri gav sig frit Luft. Vi mødtes paa Halv-
veien, som forklarede Væsner rakte vi hinanden Haanden, vi
svævede som Aander, som Genier iPhantasiens Verden. Hen-
des Øine hvilede smægtende paa mig, et Suk hævede hendes
Bryst, det var for mig, hun tilhorte mig, det forstod jeg. Og
dog ønskede jeg ikke at styrte op til hende, ikke at kaste mig
for hendes Fødder, det vilde have bragt mig i Forlegenhed,
men saaledes paa Afstand følte jeg Skjønheden as at elske
hende og as at turde haabe at blive elsket. Symphonien var
forbi. Lysekronen hævede sig, mit Øie fulgte dens Bevægelse,
den kastede for sidste Gang sit Skin over første Etage og
over hende. Et Tusmørke udbredte sig, denne Belysning fore-
kom mig endnu skjønnere, endnu mere sværmerisk. Tæppet
rullede op. Endnu engang var det mig, som skuede jeg ind i
en Drøm, da jeg stirrede efter hende. Jeg vendte mig om,
Stykket begyndte. Kun hende vilde jeg tænke paa og paa min
Kjærlighed; Alt hvad der blev sagt til Ære for den første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
