Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
at man bliver et Aar ældre. Dette var her Tilfældet Ved
Udgangen af hiint Aar befandt jeg mig i et nyt Afsnit af
mit Liv, i en ny Jllusionens Verden, der kun bliver unge
Mandfolk til Deel. Naar man nemlig hører til «Læsernes
Sect,« naar man paa en eller anden Maade distinguerer sig
som en flittig og opmærksom Læser, saa voxer Sandsynlig-
heden hos Andre for, at der kan komme en Smule Forfatter
ud af En, thi det er som Hamann siger: »aus Kindern tver-
den Leute, aus Jungfern werdeu Brijnte, aus Lesern werden
Schriftsteller.« Nu begynder der et rosenfarvet Liv, der har
megen Lighed med en Piges første Ungdom. Redakteurer og
Forlæggere begynde at gjøre Cour. Det er en farlig Pe-
riode-, thi Redakteurernes Tale er meget forførerisk, og snart
ser man i deres Magt, men de bedrage kun os stakkels Børn-
og saa, ja saa er det bag efter. Vogt Dig da, unge Men-
neske, gaa ikke for meget til Conditorer og Restaurateurer;
thi der spænde Redakteurerne deres Garn. Og naar de da
see et ungt uskyldigt Menneske, der snakker frisk væk fra Le-
veren, Løft og Fast, som ingen Forestilling har, om det er
noget bevendt hvad han siger eller ikke, men blot fryder sig
ved at lade Talen frit bryde frem, ved at høre sit Hjerte
banke idet han taler, banke idet Sagte, da træder en mørk
Skikkelse hen til ham, og denne Skikkelse er en Redakteur.
Han har et fiint Øre, han kan strax høre, om det, der siges,
kan tage sig ud paa Prent, eller ikke. Da frister han det
unge Blod, han viser ham det Uforsvarlige i, saaledes at
kaste sine Perler bort, han lover ham Penge, Magt, Ind-
flydelse, selv hos det smukke Kjøn. Hjertet er svagt, Redak-
teurens Ord skjønne, og snart er han fangen. Nu søger han
ikke mere de eensomme Steder for at sukke, han iler ikke
glad hen til Ungdommens Tumleplads for at beruse sigi
Talen, han er taus, thi den, der skriver, taler ikke. Han sid-
der bleg og kold paa sit Arbeidsværelse, han skifter ikke Farve
ved Ideens Kys, han rødmet ikke som den unge Rose, naar
Duggen synker i dens Bæger, han har intet Smiil, ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
