- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
272

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272

beundre ham endnu mere for den Virtuositet, hvormed han
veed at passe dem ind i Situationen, saa at de fremgaae af
Situationen og atter belyse denne. Er hans Replik en sjel-
den Gang lidt mindre correct, saa tilkjober han sig strax
Aflad ved dens Vittighed. Man maa dog erindre, at jeg
ikke taler om alle Stykker af Scribe, men kun om »den
første Kjærlighed-O

Idet den fjerde Person blev sat til, kom der en fuld-
stændig dramatisk Gjæring i Stoffet. Man behøver ikke at
frygte, at Stoffet skal komme til at mangle Liv, men snarere
at Livet i det skal blive altfor kaad og utilboieligt til at
lystre Tøilen. Enhver Situation maa have sin Tid, og dog
maa man i den mærke Stykkeis indre Uro. At Scribe
heri er Mesteren, er det, jeg nu til Slutning vil vise ved at
gjennemgaae de enkelte Situationer. Læseren maa tilgive, om
jeg skulde blive lidt for vidtløftig, det har sin Grund i min
Jalousi paa Scribe og min Mistillid til Læseren. Min
Jalousi paa Scribe tilhvisker mig, at han aldrig kan blive
forstaaet godt nok; min Mistillid til Læseren vil bringe mig
til at troe, at han paa enkelte Steder ikke seer Alt. Man
troer i Almindelighed, at det Comiske mere er Øieblikkets
Sag end det Tragiske; man leer derad og glemmer det, me-
dens man ofte vender tilbage til det Tragiske og hensynker
deri. Det Comiske og det Tragiske kan enten være Replik
eller Situation. Nogle Mennesker dvæle helst ved Repliken,
bevare den i Hukommelsen og vende ofte tilbage til den.
Andre dvæle helst ved Situationen, reconstruere den for Hu-
kommelsen. Disse Sidste ere de contemplative Naturen Disse
ville heller ikke negte, at en comisk Situation har noget lige-
saa Fyldestgjorende for Jntuitionen, ja at den, naar den
ellers er correct, mere frister En til at fordybe sig i den end
den tragiske. Jeg har hørt og læst mange Tragedier, men
kan kun erindre en ganske enkelt Replik, og ogsaa denne be-
skjeftiger mig mindre, Situationen derimod kan jeg i al Stil-
hed sidde og hensynke i. Jeg vil tage et Exempel. Da
Clärchen i Goethes Egmont faaer at vide, at Ggmont er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free