Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Vexel-Driften. Forsøg til en social Klogskabslære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
vilde nedsætte sig i denne Stad. Blandt Andre vilde vel
Keiseren af Persien og Kongen af Engelland ogsaa komme
hertil. See her er min anden Jdee. Man bemægtiger sig
Keiserens Person. Maaskee vil En sige: der bliver Opror
i Persien, man sætter en ny Keiser paa Thronen, det er skeet
saa ofte sor, og den gamle Keiser falder i Prisen. J saa
Fald er det min Jdee, at man sælger ham til Tyrken, han
vil nok vide at gjøre ham i Penge. Dertil kommer endnu
en Omstændighed, som vore Politikere ganske synes at oversee.
Danmark er Ligevægten i Europa. Der kan ikke tænkes
nogen lykkeligere Existents. Jeg veed det as egen Erfaring.
Jeg var engang Ligevægten i en Familie, jeg kunde gjøre
lige hvad jeg vilde, det gik aldrig ud over mig, men altid
over de Andre. O, maatte min Tale trænge hen til Eders
Øren, J som ere satte paa de høie Steder, til at raade og
raade, J Kongens og Folkets Mænd, vise og forstandige
Statsborgere af alle Classerl Seer Eder dog for! Gamle
Danmark gaaer under, det er faialt, det gaaer under af
Kjedsommelighed, det er det Allerfataleste. J Oldtiden blev Den
Konge, der skjønnest besang den afdodez i vor Tid burde
Den være Konge, der sagde den bedste Vittighed, Den
Kronprinds, der gav Anledning til, at den bedste Vittighed
blev sagt.
Dog hvor river Du mig hen, skjønne følsomme Svær-
meri! Skulde jeg oplade min Mund saaledes for at tiltale
Samtiden, for at indvie den i min Viisdom? Ingenlunde;
thi min Viisdom er egentlig ikke zum Gebrauch siir Jeder-
mann, og Klogskabsregler er det altid det Klogeste at tie
med. Disciple ønsker jeg derfor ikke, men dersom En stod
ved mit Dødsleie, da vilde jeg maaskee, naar jeg var sikker
paa, at det var forbi med mig, i et Anfald af philanthropisk
Delirium, hviske ham min Lære i Øret, uvis, om jeg havde
gjort ham en Tjeneste eller ikke. Man taler saa meget om,
at Mennesket er et selskabeligt Dyr, i Grunden er det et
Rovdyr, Noget man ikke blot forvisser sig om ved Be-
tragtning af dets Tænder Den hele Snak om Selskabelig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
