- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
305

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Vexel-Driften. Forsøg til en social Klogskabslære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

305

aoe Hersker-’ Fcke nokleia wi frfoaizaarO eeIg Løb-vox- zn ercp yap
rc) Dagsterat-. (BeB-1eoi- Z., B.)

Den Methode, jeg foreslaaer, ligger ikke i at forandre
Jordbunden, men som den sande Vexeldrift i at skifte Drifts-
Methoden og Sædearter. Her ligger strax det Begrænds-
nings Princip, som er det ene frelsende i Verden. Jo mere
man begrændser sig selv, desto meer opfindsom bliver man.
En eensom Livsfange er saare opfindsom, en Ædderkop kan
være ham til stor Moro. Man tænke paa sin Skoletid, da
man er indtraadt i den Alder, hvor der intet æsthetisk Hen-
syn tages i Valget af dem, der skal belære En, og disse
desaarsag ofte ere meget kjedsommeligez hvor opfindsom er
man da ikke? Hvor kan det ikke more En, at have fanget en
Fer og holde den fangen under en Nøddeskal, og see, hvor-
ledes den kan løbe om med denne ; hvor kan det glæde at
have skaaret et Hul i Bordet, at spærre en Fer ind deri,
og gjennem et Stykke Papir at kigge ned paa den? Hvor
underholdende kan det ikke være at høre det eensformige
Tagdryp? Hvilken grundig Iagttager bliver man ikke, ikke
den mindste Larm eller Bevægelse undgaaer En. Her er
Yderspidsen af det Princip, der ikke ved Extensitet men ved
Jntensitet søger efter Beroligelse.

Jo opfindsommere et Menneske kan være i at forandre
Drifts-Methoden, desto bedre; men enhver enkelt Forandring
ligger dog indenfor den almindelige Regel af Forholdet mel-
lem at erindre og at glemme. Det er i disse to Strøm-
ninger at hele Livet bevæger sig, og det gjelder derfor om
ret at have dem i sin Magt. Først naar man har kastet
Haabet over Bord, først da begynder man at leve kunstnerisk,
saa længe man haaber, kan man ikke begrændse sig. Det er
ret smukt at see et Menneske stikke i Ser med Haabets Med-
bor, man kan benytte Leiligheden til at lade sig tage med paa
Slæbetouget, men selv bør man aldrig have det ombord paa
sin Skade, allermindst som Lods; thi det er en trolos Skibs-

forer. Haabet var derfor ogsaa den ene af Prometheus’s
S. Kierkegaard 1. 20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free