Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Vexel-Driften. Forsøg til en social Klogskabslære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
Vaaben saa farligt som den Kunst at kunne erindre. Det er en
egen Følelse, naar man midt i Nydelsen seer paa den for at
erindre.
Naar man saaledes har perfektioneret sig i den Kunst at
glemme og den Kunst at erindre, saa er man istand til at spille
Fjæderbold med hele Tilværelsen
Paa Kraften til at glemme kan man egentlig maale et
Menneskes Elasticitet. Den, der ikke kan glemme, ham bliver
der ikke Meget af. Om der nogensteds skulde sprudle en
Lethe, veed jeg ikke; men det veed jeg, at denne Kunst kan
udvikles. Den bestaaer dog ingenlunde i, at det enkelte Ind-
tryk skulde sporlost forsvinde; thi Glemsomhed er ikke identisk
med den Kunst at kunne glemme. Man seer ogsaa let, hvor
liden Forstand Folk i Almindelighed have paa denne Kunst;
thi de ville som oftest kun glemme det Ubehagelige, ikke det
Behagelige. Dette røber en fuldkommen Eensidighed. Glem-
sel er nemlig det rette Udtryk for den egentlige Assimilation,
der nedsætter det Oplevede til Resonantsbund. Derfor er
Naturen faa stor, fordi den har glemt, at den var Chaos,
men denne Tanke kan fremkomme naar det skal være. Da
man som oftest kun tænker sig Glemsel i Forhold til det
Ubehagelige, saa forestiller man sig den oftest som en vild
Magt, der overdøver. Men Glemsel er tvertimod en stille
Shslen, og den bør være ligesaa vel i Forhold til det Be-
hagelige som til det Ubehagelige. Ogsaa det Behagelige har
som forbigangent, netop som forbigangent, en Ubehagelighedi
sig, hvorved det kan vække Savnet; denne Ubehagelighed
hæves ved Glemsel. Det Ubehagelige har en Braad, det til-
staae Alle. Ogsaa den tages bort ved Glemsel. Bærer man
sig imidlertid ad som Mange af dem, der fuske i den Kunst
at glemme, slaaer det Ubehagelige aldeles bort, saa vil man
snart see, hvad det hjælper til. J et ubevogtet Øieblik over-
rasker det En ofte med det Pludseliges hele Magt. Dette er
aldeles stridende mod den velordnede Indretning i et forstan-
digt Hoved. Ingen Ulykke, ingen Gjenvordighed er saa lidet
affabel, saa dov, at den ikke lader sig smigre lidt; selv Cer-
V-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
