- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
323

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

323

drer, der er raadvild om Veien, paa urigtige Stier, og nu
lader ham ene i sin Vildfarelse, og hvad er dog dettei
Sammenligning med at bringe et Menneske til at løbe vildi
sig selv. Den vildfarende Vandrer har dog den Trøst, at
Egnen bestandig forandrer sig om ham, og med hver For-
andring fødes der et Haab om at finde en Udvei; den, der
løber vild i sig selv, har ikke saa stort et Territorium at be-
væge sig paa; han mærker snart, at det er et Kredsløb, som
han ikke kan komme ud af. Saaledes tænker jeg det vil gaae
ham selv efter en endnu langt forfærdeligere Maalestok. Jeg
kan intet Qvalfuldere tænke mig end et intrigant Hoved, der
taber Traaden, og nu vender hele sit Skarpsind mod sig selv,
idet Samvittigheden vaagner og det gjelder om, at rede sig
ud af dette Vilderede. Forgjeves har han mange Udgange
paa sin Rævehule, i det Øieblik hans ængstede Sjæl allerede
troer at see Daglyset falde ind, viser det sig, at det er en ny
Indgang, og saaledes søger han som et opskræmmet Vildt,
forfulgt af Fortvivlelsen, bestandig en Udgang og finder be-
standig en Indgang, ad hvilken han gaaer tilbage i sig selv.
Et saadant Menneske er ikke altid hvad man kunde kalde en
Forbryder, han er selv ofte skuffet af sine Jntriger, og dog
rammer der ham en forfærdeligere Straf end Forbryderen;
thi hvad er selv Angerens Smerte i Sammenligning med
dette bevidste Vanvid. Hans Straf har en reen æsthetist
Charakteer; thi selv det, at Samvittigheden vaagner, er for
ethisk et Udtryk om ham; Samvittigheden gestalter fig for
ham blot som en høiere Bevidsthed, der yttrer sig som en
Uro, der end ikke i dybere Forstand anklager ham, men
holder ham vaagen, ingen Hvile under ham i hans ufrugt-
bare Rastloshed. Afsindig er han heller ikke ; thi de ende-
lige Tankers Mangfoldighed ere ikke forstenede i Afsindighedens
Evighed.

Den stakkels Cordelia, hende vil det ogsaa falde vanske-
ligt at finde Fred. Hun tilgiver ham af sit inderste Hjerte,
men hun finder ikke Hvile, thi da vaagner Tvivlen: det var
hende, der hævede Forlovelsen, det var hende, der var An-

217

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free