Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
ledning til Ulykken, det var hendes Stolthed, der attraaede
det Ualmindelige. Da angrer hun, men hun finder ikke Hvile ;
thi da frikjende de anklagende Tanker hende: det var ham,
der ved sin Underfundighed lagde denne Plan ind ihendes
Sjæl. Da hader hun, hendes Hjerte føler sig lettet i For-
handelser, men hun finder ikke Hvile; hun gjør sig atter Be-
breidelser, Bebreidelser, fordi hun har hadet, hun der selv er
en Synderinde, Bebreidelser, fordi hun, hvor underfundig
han end har været, dog altid bliver skyldig. Tungt er det
for hende, atfhan har bedraget hende, endnu tungere, kunde
man næsten fristes til at sige, at han har vakt den mange-
tungede Reslexion, at han har udviklet hende æsthetifk nok til
ikke længer ydmygt at lytte til een Stemme, men til at kunne
høre de mange Taler paa eengang. Da vaagner Erindrin-
gen i hendes Sjæl, hun glemmer Brøden og Skylden, hun
erindrer de skjønne Øieblikke hun er bedovet i en unaturlig
Exaltation. J saadanne Momenter erindrer hun ham ikke
blot, hun opfatter ham med en ciairvoyauce, som kun viser,
hvor stærkt hun er udviklet. Hun seer da ikke Forbryderen
i ham, men heller ikke det ædle Menneske, hun føler ham
blot æsthetisk. Hun har engang skrevet mig en Billet til,
hvori hun udtaler sig om ham. »Stundom var han saa
aandelig, at jeg følte mig tilintetgjort som Qvinde, til andre
Tider saa vild og lidenskabelig, saa attraaende, at jeg næsten
skjælvede for ham. Stundom var jeg som fremmed for ham,
stundom hengav han sig ganske; naar jeg da slyngede min
Arm om ham, da var undertiden pludselig Alt forandret, og
jeg omfavnede Skyeu. Dette Udtryk kjendte jeg, før jeg kjendte
ham, men han har lcert mig at forstaae det; naar jeg bruger
det, tænker jeg altid paa ham, som jeg tænker hver min
Tanke kun ved ham. Jeg har altid elsket Musik, han var
et mageløst Instrument, altid bevæget, han havde et Omfang,
som intet Jnstrument har det, han var et Jndbegreb af
alle Følelser og Stemninger, ingen Tanke var ham for høi,
ingen for fortvivlet, han kunde bruse som en Efteraarsstorm,
han kunde hvifke uhørligt. Jkke et Ord af mig blev uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
