- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
336

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 5. April

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336

hans profane Blik besmitte Dem; De har ingen Forestilling
derom, det vilde maaskee blive Dem umuligt i lang Tid at
glemme den modbydelige Angst, med hvilken det berorte Dem ———
De bemærker det ikke, men jeg derimod, at han har oversknet
Situationen. Tjeneren er ndseet til den nærmeste Gjenstand.
— Ja, der seer De nu Følgen af at gaae alene med Tjene-
ren. Tjeneren er falden. J Grunden er det latterligt, men
hvad vil De nu gjøre-. At vende tilbage og være behjcelpclig
med at faae ham paa Benene, lader sig ikke gjore, at gaae
med en solet Tjener er ubehageligt, at gaae alene er betæn-
keligt. Tag Dem iagt, Uhyret nærmer sig ..... De svarer
mig ikke, see blot paa mig, lader mit Udvortes Dem befrygte
Noget? Jeg gjor slet intet Indtryk paa Dem, jeg seer ud til
at være et godmodigt Menneske fra en ganske anden Verden.
Der er Jntet imin Tale, der forstyrrer Dem, Intet, der
minder Dem om Situationen, ingen Bevægelse der i fjerneste
Maade træder Dem for ncer. De er endnu lidt angst, De
har endnu ikke glemt hiin unheimliche Skikkelses Tillob mod
Dem. De fatter en vis Godhed for mig, min Forlegenhed-
der forbyder mig at see paa Dem, giver Dem Overmagten.
Det glæder Dem og gjor Dem tryg, De kunde næsten fristes
til at have mig lidt til Bedste. Jeg vedder paa, i dette Øie-
blik havde de Courage til at tage mig under Armen, hvis
det faldt Dem selv ind ...... Altsaa iStormgaden boer
De. De neier koldt og flygtigt for mig. Har jeg fortjent
det, jeg der hjalp Dem ud af den hele Ubehagelighed? Det
fortryder Dem, De vender tilbage, takker mig for min Artig-
hed, rækker mig deres Haand — hvorfor blegner De? Er
min Stemme ikke uforandret, min Holdning den samme, mit
Øie ligesaa stille og roligt? Dette Haandtryk? Kan da et
Haandtryk have Noget at betyde? Ja meget, saare meget,
min lille Froken, inden fjorten Dage skal jeg forklare Dem
Alt, indtil da forbliver De i Modsigelsen: jeg er et godmo-
digt Menneske, der som en Ridder kommer en ung Pige til
Hjælp, og jeg kan tillige trykke Deres Haand paa en intet
mindre end godmodig Maade. ——

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free